Facebook Marketing

Færdigt speciale: Markedsføring på Facebook

2009-05-07T11:49:00.017+02:00

Markedsføring på Facebook
- Hvad virker, og hvad siger forbrugerne?

Download specialet

Trustpilots anbefalings-score: En word-of-mouth aggregator

2009-03-27T19:27:00.004+01:00

Forbrugeranbefalinger får større og større betydning og det er derfor vigtigt for virksomheder at monitorere og løbende arbejde på at forbedre deres anbefalings-score, som man fx kan måle via metoden Net Promoter Score.

Et nyt dansk internet-værktøj, Trustpilot, giver faktisk et godt fingerpeg om ens Net Promoter Score in real time. Siden indsamler brugeranmeldelser af virksomheder, så forbrugerne kan se hvad andre forbrugere siger om en given virksomhed – både som en akkumuleret score eller forbrugeren kan læse hver enkelt anmeldelse. Potentielle kunder i behovsafklaringsprocessen kan altså se et akkumuleret tal for, hvor tilfredse andre kunder er med virksomheden – en slags word-of-mouth aggregrator eller på mere jævnt dansk: en anbefalings-score-maskine. (se eksempel med mobilselskaber)

Så hvis virksomheden ikke måler sine kunders tilfredshed, så gør kunderne det selv på gennemsigtigheds-sider som Trustpilot, og sådanne sider er populære, fordi forbrugerne i deres evaluering af brands lægger stor vægt på, hvad andre kunder fortæller og anbefaler.

Et eksempel på anmeldelser af mobilselskaber på Trustpilot

Anbefalinger af mobilselskaber på Trustpilot - en KPI og et markedsføringsredskab

2009-03-27T18:29:00.012+01:00

Det ville ikke overraske mig, at de dårligst anbefalede mobilselskaber på forbrugeranmelder-siden Trustpilot også er dem, som laver mest push marketing i form af betalte reklamer, personligt salg osv..

Virksomheder med dårlig anbefalings-score skal således betale et større beløb for hver ny kunde, hvorimod BiBoB, som ligger nr. 1 på Trustpilot, på 5 måneder fik 40.000 kunder via først og fremmest word-of-mouth, men også fra pr-opmærksomhed i den trykte presse og på relevante sites online (bl.a. afledt af den store buzz og pull fra engagerede kunder).

Vi googler virksomheden, inden vi køber
Selv hvis en forbruger har besluttet sig for at købe fra en virksomhed, så påstår Trustpilot at halvdelen af alle kunder først ville google virksomheden, inden de foretager deres køb. Jeg tror faktisk tallet er højere og det vil utvivlsomt stige i takt med at forbrugerne bliver opmærksomme på anvendeligheden af at bruge andres anmeldelser via fx Google som en fast måde til at validere deres valg og skabe tryghed før et køb.

Man kan tilføje en Trustpilot Guard til sin Firefox browser, hvorved virksomhedernes anbefalings-score på Trustpilot automatisk dukker op på Googles søgeresultatside ved siden af titlen.

Her er jeg fx en forbruger, som søger på udbyderen ”3”. Jeg ser et rødt advarselssignal, og fører jeg musen henover signalet, kan jeg se 3’s Trustpilot score på 38 (ud af 100), som er baseret på 160 ratings:

Dernæst kunne jeg gå ind og læse anmeldelserne, eller jeg kunne bare vælge at droppe 3 fra mit Consideration Set. Googler jeg ”Telmore” eller ”BiBoB”, kan jeg se, at de har en score på henholdsvis 84 og 95, hvilket ser noget pænere ud. Her BiBoB:
Disse resultater ville bekræfte, at jeg var på rette vej og kunne lede mig direkte til min købsbeslutning, da jeg netop brugte Google til at bekræfte mig i mit produktvalg.

Trustpilot ændrer på evalueringen af Googles søgeresultat
Havde jeg brugt Google til at få et overblik over de forskellige leverandører indenfor en produktkategori, ville Trustpilot-resultatet have betydning for min vurdering af søgeresultaterne. Tidligere ville jeg have vurderet resultaterne ud fra Googles rangering af dem og mit eget kendskab til dem, men med denne information fra forbrugerne tilgængelig direkte på søgeresultatssiden, betyder en søgemaskineoptimeret hjemmeside i top 3 på Google ikke længere nødvendigvis en masse trafik.

Kompenserende Push Marketing mister effekten
Kundetilfredshed er altså ekstremt vigtigt i takt med at forbrugernes anmeldelser af virksomheder bliver mere og mere synlige. Selv hvis 3 via Push Marketing i form af fx en banner ad på pol.dk havde tiltrukket min opmærksomhed med et godt tilbud eller et kønt ansigt, og jeg havde klikket mig ind på deres hjemmeside med et køb i tankerne, så ville min Trustpilot Guard lyse mørkerødt og på grund af de dårlige anmeldelser advare mig kraftigt mod virksomheden.

Som resultat af forbrugernes stigende share of voice bliver negativ kundetilfredshed et større og større problem for markedsførere. Således bliver aggressive online Push Marketing strategier, hvis de bygger på en negativ Net Promoter Score, i stigende grad besværliggjort af intelligente browsere og oplyste forbrugere.

Som Kotler siger om vigtige megatrends på sin hjemmeside:

“Companies must pay attention to the fact that customers are getting more educated and have better tools such as the Internet at their disposal to buy with more discrimination. Power has been passing from the manufacturer to the distributor, and now is passing to the customer. The customer is King.”

Èt tal bestemmer din virksomheds potentiale på Facebook: Net Promoter Score

2009-03-27T16:07:00.004+01:00

Dette indlæg handler faktisk om kundetilfredshed – som et mål i sig selv, men i høj grad også som et marketing-redskab. Jeg forsøger således her at forklare, hvorfor ”tilfredse kunder er den bedste reklame”. Men indlægget handler selvfølgelig også om Facebook, for det er der forbrugerne er online, og det er der de kommunikerer med hinanden og med virksomhederne lige nu. Derfor er Facebook interessant for jeres virksomhed, men kun hvis det kan bidrage til bundlinjen.
Et enkelt spørgsmål til virksomhedens kunder giver jer et billede af, hvor godt I vil klare jer på Facebook:

Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale [virksomhed x / brand x] til en ven eller kollega?

Fra Netpromoter.com, som ejer varemærket NPS

Net Promoter Score (NPS) bruges til at måle, om en virksomheds kunder er så tilfredse med virksomheden (eller et produkt), at de vil anbefale den til andre. Dermed har NPS stor betydning for ens virale spredningsfaktor (positivt så vel som negativt).
NPS udregnes på baggrund af et spørgsmål til ens kunder, om sandsynligheden på en skala fra 0-10 for, at kunden vil anbefale produktet/virksomheden. (Derefter kan virksomheden, for at få nyttig feedback, stille forbrugeren et åbent spørgsmål til, hvad der kunne give virksomheden en højere score.)
NPS er % promoters (dem der giver 9 eller 10) fratrukket % detractors (dem der giver 1-6). Normal NPS ligger mellem 10-30 %, mens nogle brands er væsentligt højere som fx Harley-Davidson (81%), Amazon (73%) og eBay (71%).

Hvad fortæller NPS?
Virksomhederne kan således bruge deres NPS til at vurdere, hvor positivt forbrugerne taler om dem og dermed få et billede af, hvordan virksomheden vil blive modtaget på sociale netværk som Facebook.

Hvis ens virksomhed ligger i den gode ende af NPS-skalaen, bør virksomheden gøre alt for at facilitere forbruger-til-forbruger og forbruger-virksomhed-forbruger kommunikation. Rådet lyder altså: opret profiler på Facebook og Twitter og lav en strategi for at udnytte virksomhedens positive sociale graf.
Hvis virksomheden derimod ligger i den dårlige ende af NPS-skalaen, bør man først arbejde på at få tilfredse kunder og dermed en bedre NPS score, før man ligefrem faciliterer og lægger navn til at forbrugerne ytrer deres overvejende negative oplevelser med ens brand. Virksomheder med utilfredse kunder skal dog ikke regne med at kommunikationen ikke foregår, blot de stikker hovedet mellem benene, så opgaven med at rette op på kundetilfredsheden skal have allerhøjeste prioritet, hvis virksomheden vil vækste i informationssamfundet 2.0.

Baggrund: udviklingen fra en-til-mange til mange-til-mange markedskommunikation
I de sidste mange år er virksomhedens traditionelle share of voice (bl.a. via reklamemateriale og hjemmeside) af den totale markedskommunikation faldet betydeligt. Derimod får forbrugernes egne vurderinger og anbefalinger mere og mere share of voice transmitteret online via fora, emails, blogs, videoer og til ens netværk på Facebook via statusbeskeder, Grupper/Pages, billeder og så videre. Virksomhederne er faktisk inviteret med i samtalen på de sociale netværk, hvis de følger normerne om at være åbne, lyttende og talende, som allerede blev beskrevet tilbage i 1999 i the Cluetrain Manifesto.
Undersøgelser viser at forbrugere i højere grad bliver interesserede i produkter, hvis de læser om produkterne på brugerfora, end hvis de læser om dem på virksomhedernes hjemmesider. Som modsætning til virksomhedens utroværdige marketing-lingo, sagde forbrugerne i en undersøgelse ”that they did not consider information about a company junk if it came from a person that they know.” Flere og flere forbrugere taler med andre forbrugere, og endnu flere forbrugere tuner ind på ”forbrugerkanalen” via Google, når de skal evaluere forskellige brands.
Så forbrugernes kommunikation om produkter er i stigende grad en vigtig om end ukontrollerbar marketingkanal for virksomhederne i takt med at forbrugernes share of voice stiger. Derfor er det for det første vigtigt, at forbrugerne vil anbefale ens produkter og for det andet, at det er gjort nemt for dem at videregive deres anbefaling på den måde, de ønsker at gøre det.

Vores NPS er under middel – hvad gør vi?
Virksomheden kunne overveje at bruge de sociale medier aktivt til at ændre deres omdømme som fx Comcast forsøger det på Twitter under profilen Comcastcare, hvor de hjælper kunder med de små 140-tegns beskeder, som alle andre også kan læse med på. Virksomheden viser at de gør noget ved deres kundeservice og samtidig lærer de hvilke problemer deres kunder har, da ikke alle kunder gider bruge virksomhedens egne kundeservice-kanaler.

En undersøgelse fra 1986 viste at kun 5 % af de utilfredse kunder klagede til virksomheden og resten ikke vidste hvor de skulle klage og om det kunne betale sig, og derfor stoppede de med at købe. En anden undersøgelse viser imidlertid at 95 % vil købe hos virksomheden igen, hvis deres klage blev behandlet hurtigt og de vil endda fortælle gennemsnitligt 5 andre forbrugere om deres gode oplevelse og dermed sprede positiv WOM.

Comcast har med deres Twitter-kundeservice forsøgt at sætte strøm til denne WOM-mekanisme. Adskillige artikler på nettet anerkender Comcast for at monitorere forbrugernes kommunikation på nettet i form af blogs og tweets. En søgning på Comcast på search.twitter.com viser dog, at Comcasts stadig har ret utilfredse kunder, men til gengæld svarer Comcast nu på kritikken, hvor det er muligt. Hvis Comcasts kunder brokker sig over et løsbart problem, så skriver Comcast til dem med et løsningsforslag via ComcastCare eller en af deres andre profiler og andre forbrugere kan følge med i, hvordan problemet løses. Hvor det er muligt skal løsninger selvfølgelig arbejdes ind i den løbende produktudvikling, så kunderne ikke oplever de samme problemer igen og igen.

I dag gør virksomhederne det meget nemmere for kunderne at klage, og hvis virksomhederne ikke muliggør det selv, så vil andre gøre det som fx Trustpilot eller hadegrupper på Facebook.

”For customer-centered companies, customer satisfaction is both a goal and a marketing tool. Companies need to be especially concerned today with their customer satisfaction level because the internet provides a tool for consumers to spread bad word of mouth – as well as good word of mouth – to the rest of the world.” – Kotler, Marketing Management (2009), s. 166

K24-Aarhus, Lærer-studerende - Facebook int. 14

2009-03-27T14:38:00.004+01:00

På Facebook siden: Februar 2008
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 10-20 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 30-60 min.

K24 bruger nettet under en time om dagen. Som den eneste informant bruger hun ikke nettet til at læse nyheder, og hun tjekker kun sin mail og Facebook hver anden dag.

Hun bruger meget nettet og især Facebook når hun keder sig. Det tjener altså et rekreativt formål, når hun skal slappe af. Hun deler lejlighed og internet med en veninde. Deres trådløse router har været i stykker et års tid og det betyder at hun skal tilslutte deres fælles LAN-stik til sin bærbar for at gå på nettet. Hvis hun automatisk røg på nettet trådløst, ville hun bruge bl.a. MSN og Facebook meget mere.

Hun blander ikke professionelle kontakter med hendes venner på Facebook. De kan skrive en mail eller ringe, hvis de vil noget. Mailen er vigtigere for hende end Facebook, fordi det er mere seriøse beskeder, som også handler om ens karriere. Som alle andre informanter siger hun, at mobilen er det vigtigste kommunikationsmedie.

M29-Aarhus, Marketing-ansvarlig, - Facebook Int. 13

2009-03-27T14:26:00.002+01:00

På Facebook siden: September 2008
Antal Facebook venner: 190
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 180+ min.

M29 møder jeg på hans arbejdsplads i Århus, hvor der er højt humør på kontoret.

Han var en af de sidste på Facebook – som så mange andre presset af vennerne. Ligesom M28-Stud.arc. bruger han mere end 3 timer om dagen på nettet, fortrinsvis på nyhedsupdate, men under 10 minutter på Facebook. Selv om han deltager i professionelt udviklende netværk offline og læser meget op på de nyeste trends indenfor hans fag online, så bruger han udelukkende Facebook privat. Han overvejer stadig at oprette en LinkedIn-profil til sine professionelle kontakter.

Han abonnerer på nogle faglige nyhedsbreve, men vil ellers helst selv opsøge informationer på virksomheders hjemmesider. Han anså inden og under interviewet Facebook som en del af privatsfæren, som virksomheder ikke skulle bryde ind i. Sidenhen har han dog revideret sin opfattelse, således at han også ser det som en service for forbrugerne at give dem information, der hvor de er.

M28-Aarhus, Arkitektstuderende - Facebook int. 12

2009-02-13T14:29:00.004+01:00

På Facebook siden: November 2007
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: en gang om ugen
Tid på nettet om dagen: 180+ min.

M28-Odense, Idrætsstuderende - Facebook Interview 10

2009-02-13T13:58:00.003+01:00

På Facebook siden: September 2007
Antal Facebook venner: 500
Tid på Facebook: 20-30 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.

M24-Odense, HA-studerende - Facebook Interview 9

2009-02-11T20:30:00.002+01:00

På Facebook siden: Januar 2008
Antal Facebook venner: 603
Tid på Facebook: 50-60 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.

M27-Odense, Økonomi-stud. - Facebook Interview 8

2009-02-11T20:12:00.006+01:00

På Facebook siden: August 2007
Antal Facebook venner: 360
Tid på Facebook: 0-10 min.
Hvor ofte: En gang dagligt
Tid på nettet: 30-60 min.

Salg via reklame kampagne på Facebook

2009-02-03T13:32:00.011+01:00

En 24-årig mand fra Odense fortæller om en Facebook Banner Ad, som førte direkte til et salg, videreanbefaling til venner og flere salg. Umiddelbart et eksempel på en kampagne med god konversionsrate, som formentlig kunne hæves endnu mere gennem Social Ads.

I mit interview med M24-Odense beskriver han, hvordan han opdagede billigvoks.dk gennem et banner på Facebook, købte voks over deres webbutik og efter at have oplevet overraskende god service anbefalede siden videre til sine venner (som også har anbefalet den videre).

M24 shopper sjældent over nettet, men i dette tilfælde fik han tillid til billigvoks.dk især i kraft af brugeranmeldelser på Trustpilot.

Vi snakker til sidst i interviewet om fordelene ved at kunne se hvilke webbutikker ens Facebook venner bruger og vil anbefale. Dette kan billigvoks.dk i praksis formidle via Social Ads eller Facebook Connect.

En anden mulighed med stort potentiale (teoretisk set) er Beacon, som dog på trods af informationsfordele for forbrugerne, ikke blev modtaget ret godt da det blev lanceret – især af privacy-grunde.

Jeg har skrevet til billigvoks.dk og spurgt, om de vil dele deres tal på:

Conversionrate (hvor mange klik på annoncen førte til salg / antal klik)
CPC (cost per click)
CPS (hvad koster et salg: samlet salg / samlet kampagnepris. Eller: CPC / Conversionrate * 100)
ROI (CLV / CPS. Customer Lifetime Value / Cost per sale. Customer Lifetime Value er et estimeret tal på den gennemsnitlige værdi af en ny kunde.)

M30, Medie-studerende - Facebook Interview 7

2009-01-23T12:00:00.008+01:00

(optaget nov-08)

Benjamin, 30, Medie-studerende
Benjamin bruger mest sin mail og går kun på Facebook et par gange om ugen. Han deltager ikke selv med daglige opdateringer og tjekker heller ikke nyhedsfeedet flere gange om dagen som fx Rasmus. Typisk tjekker han via sin mail, om der er en grund til at gå ind på Facebook.
Han synes først og fremmest at Facebook er rigtig godt til at danne grupper og arrangere events, men hvis han alligevel er inde og tilmelde sig et event, kan han da godt finde på lige at tjekke nyhedsfeedet for sjovs skyld og er egentlig meget glad for at nogen gør det levende – så slipper han også for det.

Han opdaterer sig på professionelle emner på Kommunikationsforum og bruger ellers Myspace til at blive inspireret på ny musik. Han har arbejdet med et community på Facebook for Soundvenue, som fungerer som platform for events og lanceringer af nye produkter.

På Facebook siden: Maj 2007
Antal Facebook venner: 200+
Tid på Facebook: 10-20 min.
Tid på nettet: 60-120 min.

M27, Udvikler - Facebook Interview 6

2009-01-21T12:52:00.008+01:00

(interviewet er optaget nov-08)

Rasmus, 27, Udvikler
Rasmus var blandt de første på Facebook i Danmark. En af hans kollegaer, som er nordmand, havde længe anbefalet sitet og prikket til hans nysgerrighed. Da han selv kom på, gjorde han også en aktiv indsats for at sprede sitet til sit netværk.
Rasmus bruger meget tid på nettet og er first mover når det gælder nye sider og teknologier. Han bruger nettet til stort set alt: nyheder, informationssøgning, shopping og spil. Han deltager aktivt i to fora for sine hobbyer: poker og vandski.

Han tjekker Facebook flere gange dagligt for at følge med i, om der er kommet spændende nyt i nyhedsfeedet. Han bekymrer sig om hvordan det, der står om ham og de billeder han bliver tagget i, præsenterer ham som person – især overfor mennesker som han har professionel omgang med.

Antal Facebook venner: 200+
Tid på Facebook: 50-60 min.
Tid på nettet: +180 min.

Reklamere via Facebook Ads

2008-12-17T09:41:00.008+01:00

Jeg har hørt marketingfolk i flere sammenhænge latterliggøre reklamerne på Facebook (og jeg har også gjort det selv). Visuelt er Facebooks gif-reklamer klodsede i forhold til flash-reklamerne på nyhedssites, og relevansmæssigt kan de slet ikke måle sig med reklamerne fra Google Adsense.

Jeg vil dog argumentere for 3 ting:

1) Platformen er faktisk ret intelligent, men intelligensen for hvordan den skal bruges er endnu ikke ret høj

2) Social Ads er banebrydende ved at forene den traditionelle banner ad med eksternt valideret indhold i form af en word of mouth lignende friend endorsement (uddybende post følger)
Her et citat fra Tim Kendall, Facebook’s Director of Monetization:
3) De reklamefolk jeg kender tilhører aldersmæssigt et segment, hvor udbuddet af Facebook reklamer er meget dårligere end for fx de 15-20-årige. Annoncørerne i det yngre segment er vant til at reklamere på sociale netværk som Arto og Meetyourmessenger og udbuddet er måske derfor større og bedre.

Følgende citat fra en 18-årig kvinde illustrerer i hvert fald et positivt forhold til reklamerne på Facebook:

Har du lagt mærke til de reklamer der er på sitet?

Ja, helt sikkert! Lige nu kører de sådan nogen kampagner med at man kan få afbleget tænder for 300 kr., og ikke kun mig selv, men mange af mine veninder har trykket på det link, fordi at det appellerer til os... og det samme med forskellige andre reklamer, fx tøjmærket Only, de havde lanceret en webshop, hvor man kunne bestille tøj – den har jeg også været inde at tjekke ud...

Hvor meget lægger du mærke til reklamerne i forhold til på andre hjemmesider?

Det kommer lidt an på om der er noget at lave inde på Facebook, hvis jeg fx ikke har fået en masse beskeder eller venneanmodninger, så sidder jeg og kigger rundt på reklamerne… jeg lægger måske mere mærke til dem end på politiken.dk, der kigger jeg overhovedet ikke på reklamerne, der er de kun en irritationsfaktor, hvor inde på Facebook lægger jeg mærke til dem og tænker selvfølgelig også over at de virkelig har sørget for at lægge nogle reklamer som også henvender sig til de målgrupper der er at finde derinde…

Præcise data
En fordel ved at reklamere på sociale netværk som Facebook er at virksomheden kan få mere præcise data end på fx nyhedssite om hvilke segmenter, der klikkede på hvilke reklamer og dermed kan banner-ads på Facebook give værdifuld feedback til evalueringen af produkter og kampagner.

Targeting
Targeting af reklamerne på Facebook giver specielle muligheder . Fx kan basketmærket And1 vælge kun at reklamere for brugere der har skrevet basketball som en interesse eller en virksomhed, som skal finde en erfaren Account Manager, kan vælge kun at annoncere for folk, som har skrevet Account Manager i deres jobtitler eller som er cand.merc.
Mange danske mænd over 25 år har lagt mærke til reklamen for antihårtabs-produktet Toppik og fået sig et billigt grin. Men selve idéen at markedsføre sådan et forfængelighedsprodukt til mænd, når de er et sted, hvor det blandt andet handler om at se godt ud på billeder, er måske ikke helt skudt ved siden af. Men navnet var selvfølgelig ikke så heldigt til det danske marked…

Reklamér for Pages og Events
Med Facebook Ads kan virksomheden målrette sine Pages og Events til de rette segmenter og dermed skabe fundamentet for en optimal spredning af disse gennem seeding til de rette forbrugere.

Facebooks andel af danskernes tid kun overgået af Google
Eftersom Facebook er den side på nettet, hvor danskerne lige nu bruger næstmest tid, burde man som markedsfører i hvert fald undersøge mulighederne for at få del i den opmærksomhed. Nogle produkter er selvfølgelig mere oplagte end andre i forhold til forbrugernes state of mind, når de er på siden. Disse produkter kunne fx være livsstilsprodukter, billetter til sociale events (koncerter, biograffilm, rejser mv.) og jobannoncer.

Negative forhold ved Facebook Ads
Lige nu forurener overvægten af "useriøse" annoncører konteksten for større, velkendte brands. Det kan betyde en negativ co-branding effekt for de kendte brands, hvilket også kan forklare hvorfor disse holder sig væk fra platformen.
Dog kan Social Ads med dens friend endorsement modvirke den negative image-overførsel fra de "useriøse" annoncører.

Sales Promotion - Tilbud på Facebook

2008-12-16T16:34:00.002+01:00

Det er næppe en kontroversiel påstand, når jeg siger, at de mennesker, som kigger i tilbudsaviser og gerne står i kø i en halv time for gratis is, også gerne finder tilbud på Facebook. Derfor kan virksomheder via særlige tilbud i Grupper, Events eller Pages updates skabe opmærksomhed om deres produkter.

Grupper er især gode til at sprede tilbud bredt til så mange som muligt og dermed til at ramme nye kunder, fx hvis ens produkt er overset og dets egenskaber er gode nok til at kunderne også efter tilbuddet forventes at foretrække produktet.

Events signalerer at tilbuddet også fører en oplevelse med sig, som fx en tøjbutik der holder åbent sent om aftenen for kunder med kundekort eller en konkurrence, hvor deltagerne kan vinde sponsorerede produkter. Målet med events er således ikke kun at lange produkter over disken, men også at skabe en brand-oplevelse.

Tilbudspromotionen via Pages sender man ud som en Page Update, der har samme funktioner som e-mail marketing. Den sendes til forbrugere som allerede er fan af ens Page, hvorfor dette middel kan være godt, hvis man vil give sine loyale kunder noget tilbage i form af et eksklusivt tilbud eller hvis man vil lancere et nyt produkt og sikre sig at virksomhedens influential buyers og evangelists prøver produktet. Det forudsætter naturligvis at virksomheden i forvejen har fået rekrutteret de rette personer fra målgruppen til Pagen.

Sales Promotions på Facebook er altså et billigt og godt middel til at distribuere relevant indhold til de rigtige forbrugere.
For Events og Pages kræver det dog at virksomheden forinden har investeret i at opbygge en relevant kundedatabase på Facebook, men Sales Promotions kan også være et led i at opbygge virksomhedens Facebook platform, hvis ens tilbud har viralt potentiale.

Marketing Public Relations (MPR) - PR på Facebook

2008-12-12T13:50:00.007+01:00

MPR bygger på det ældre begreb publicity, som dækker over udfordringen at sælge produkter gennem ikke-betalt promovering i redaktionelle indslag i medierne. Det var et svar på reklamernes faldende effekt på forbrugeren og erkendelsen af at forbrugeren lytter mere til medierne og andre forbrugere end virksomhedernes marketing-materiale.
Og MPR har kun fået større og større udredelsespotentiale i takt med at medie-verdenen er vokset og blevet mere kompleks med blogs, niche-fora, anmelder-sites og mange andre agenter.
Facebook er anno 2008 en af de store arenaer for Marketing PR.

Fra Facebook til forsiden af Berlingske
Der er utallige eksempler på artikler på dagbladenes nyhedssider, som er startet som en Gruppe på Facebook. En person eller en organisation har oprettet en gruppe med et budskab eller et formål, som folk derefter har tilmeldt sig og når nok har tilmeldt sig, så er det blevet et signal til medierne om at her er en god historie, som derefter er blevet broadcastet. Den brede mediedækning har i sig selv en positiv betydning, men den medfører også en stigning i søgningen på budskabet, gruppen eller afsenderen.
Udfordringen for virksomhedernes MPR-folk er at søsætte og følge op på gennemtænkte kampagner til dette medieunivers.

De konkrete værktøjer til at skabe Marketing PR er ifølge Kotler:
Publikationer, events, sponsorater, nyheder, taler, samfundsnyttige aktiviteter og en klar visuel identitet.

MPR værktøjer virksomhederne kan bruge på Facebook

Events:
som omtalt spreder events sig hurtigt via Facebook, hvilket kan medføre ekstra opmærksomhed fra broadcast-medierne, da tilslutningen er et klart signal om at der vil være læsere til artikler om eventen.

Sponsorater:
non-profit-industrien får generelt meget opmærksomhed på Facebook, hvorfor det bør tænkes ind i sponsorater, at de også kan aktiveres på Facebook.

Nyheder:
Som nævnt er Grupper højst anvendelige til at sprede et budskab, hvilket sagtens kunne være om et nyt produkt, et glemt produkt eller en interessant produktkategori. Virksomheder kan også oprette Pages til at pushe nyheder til den vigtige del af målgruppen, som selv har anmodet om at være de første til at få nyheder ved at blive fan af siden (permission marketing). Disse agenter (bloggere, first-movers, journalister mv.), som kan have forskellige grunde til at abonnere på nyhederne, vil ofte have en interesse i at være med til at sprede virksomhedens nyheder videre til deres egne målgrupper.
Måske kan disse personer nås via traditionelle Permission Marketing midler som nyhedsmails og RSS, men Pages på Facebook giver nye muligheder for at informationer i form af tekst, billeder og videoer nemt kan distribueres og samtidig kan ens Page sprede sig viralt i netværket og gennem søgning eksternt på Google og internt på Facebook.

Taler:
Online real time streamede taler (fx Obamas brug af gratistjenesten Ustream) kan fx annonceres som events via Facebook og dermed både spredes viralt og give en oplevelse af at talen faktisk sker på et bestemt tidspunkt i et bestemt rum. Den skabte opmærksomhed fra real-time eventen forhøjer søgningen på det afledte virale video produkt, som bagefter kan spredes via Youtube (eller Facebook Video som nu med HD og embedding bliver mere og mere konkurrencedygtigt).

Samfundsnyttige aktiviteter:
Ligesom med sponsorater kan virksomheden med fordel promovere og sprede deres samfundsnyttige aktiviteter på Facebook – ikke for at profitere direkte på dem, men for at sprede det gode budskab til så mange som muligt.

Marketing via Events og oplevelser på Facebook

2008-12-10T15:54:00.006+01:00

Events kan med Facebook mere end hidtil påvirke et brands værdi og lange produkter over disken.

Buzzen og effekten er potentielt større:

a) i tiden op til eventen, hvor tilmeldinger dukker op i nyhedsfeeds og selv folk, som ikke kan/vil komme til selve eventen, alligevel går ind og tjekker den oplevelse de går glip af,

b) under selve eventen, hvor Viral Mavens uploader billeder fra deres mobiler (især ved unikke eller eksklusive events som fx Sensation – den hvide fest i Parken),

c) og i evalueringen bagefter, som ofte foregår på event-siden med uploads af billeder, links til ekstern nyhedsdækning, videoer og hype omkring, hvor fedt det var.

Events er et af de centrale, mest brugte elementer på Facebook. I praksis spreder events sig lynhurtigt fra ven til ven på Facebook. Mine indledende interviews med Facebook brugere viser også meget positive holdninger til events-delen. Fx var 2 af mine 6 pilot-respondenter interesserede i at spillestedet Vega oprettede deres koncerter som events på Facebook.

Den virale spredningsfaktor er potentielt meget høj for Facebook Events og de mange succesfulde eksempler (fx Kongens Have festen, Night Music Gallery på SMK og CPH:DOX 2008) viser med al tydelighed at information om offline events har fundet sit online hjem: Facebook.

Den potentielle ROI (Revenue Of Investment) på events har altså aldrig været højere, påstår jeg.

Men hvis man vil lave en gratis event, er det vigtigt at tænke ind i designet at udgifterne skal være faldende som funktion af antal deltagende, da eventens opfattede værdi vil være faldende jo længere væk de tilmeldte kommer fra den initielle målgruppe, som eventen blev seedet til af virksomheden.
For at modvirke faldende værdi kan man forsøge at designe events med netværksfordele, hvor eventens opfattede værdi stiger jo flere deltagende der er (fx fodbold i Parken), eller man kan lave forskellige diskriminerende foranstaltninger for at tiltrække det rette mix af forbrugere, meningsdannere og presse.

Markedskommunikation på Facebook

2008-12-10T15:18:00.010+01:00

På Facebook er hele det traditionelle kommunikationsmix i spil. Jeg vil her give en indledende beskrivelse af, hvordan virksomhederne kan bruge hver enkelt kanal i kommunikationsmixet på Facebook til at markedsføre deres produkter. Jeg tager udgangspunkt i de 6 kanaler fra Philip Kotlers figur 1.5.

Kotler skriver (2006, s. 538):

“The starting point in planning marketing communications is an audit of all the potential interactions that customers in the target market may have with the brand and the company. For example, someone interested in purchasing a new computer might talk to others, see television ads, read articles, look for information on the internet, and look at computers in a store.”

Pointen er at målgruppen går gennem mange forskellige faser og befinder sig mange forskellige steder i købsbeslutningsprocessen. Virksomheden har mulighed for at gå i daolog med og påvirke forbrugerne i hver enkelt fase – og Facebook kan bruges til at understøtte de 6 forskellige kanaler, som virksomheden kan kommunikere til markedet igennem.

Kommunikationskanalerne kan deles op i (posts kommer løbende):

Ikke-personlige kommunikationskanaler:
Events og oplevelser
Marketing Public Relations
Sales Promotion
Facebook Ads

Personlige kommunikationskanaler:
Direct Marketing
Personligt salg

Litteraturliste - Facebook Marketing

2008-11-26T11:42:00.005+01:00

Løbende opdateret liste over litteratur til mit speciale:

Bøger:
Schumann & Thorson (2007): Internet Advertising
Haugtvedt et. al (2005): Online Consumer Psychology
Philip Kotler (2006): Marketing Management, 12th ed. Kapitel 1, 13th ed. (2009)
Burns, Alvin C. & Bush, Ronald F. (2003): Marketing Research, 4th ed.
Kvale, Steiner (1997): Interview - En Introduktion Til Det Kvalitative Forskningsinterview

Specialer:
Vestergaard, Karsten ; Lund Laursen, Troels (2008): Sig det videre… - Netværksbaseret markedsføring på Facebook.com. Aalborg Universitet.

Larsen, Malene Charlotte (2005): Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Aalborg Universitet.

Artikler:
Firat, A. Fuat and Shultz, Clifford J. (1997): From segmentation to fragmentation: Markets and marketing strategy in the postmodern era. European Journal of Marketing

Schindler, Robert M. and Bickart, Barbara (2005): Published Word of Mouth: Referable, Consumer-Generated Information on the Internet. Online Consumer Psychology.

Lewis et. Al. (2005): Understanding Pass-Along Emails: Motivations and Behaviours of Viral Consumers. Online Consumer Psychology.

Meeyoung Cha et. Al. (2008): Characterizing Social Cascades in Flickr.

Diverse guides og blogs:
Facebook.com (2008): Facebook Insider's Guide to Viral Marketing
se også "blogs jeg læser" og "links" i højre side

Links:
Vendor Relationship Management

Robert, 27, studerende - Facebook Interview 5

2008-11-26T11:02:00.001+01:00

Robert er vokset op med computeren. Fra spil på Commodore 64 til musikproduktion på Macen. Han er af natur early adapter, men sætter i visse sammenhænge en stolthed i at fravælge teknologier og gå imod strømmen. Han lever et aktivt liv og kommer i mange forskellige lag af samfundet.
Hans forhold til Facebook er kompliceret. Han bruger Facebook til mange forskellige ting: at kommunikere med forskellige venner og vennegrupper, at re-connecte med folk og at arrangere og deltage i events. Alligevel er han lidt skeptisk overfor Facebook, som han synes er mudret i omfanget af relationer og informationer. Der er så meget støj at det bliver svært at tage stilling til det hele. Han tror ikke Facebook vil eksistere om tre år, men at noget nyt vil have afløst det.

Del 1: generelt

Del 2: om kendte på Facebook, Pages og Facebook kontra andre kommunikationsmedier

Pages prioriteres højere i News Feed algoritmen?

2008-11-24T16:15:00.000+01:00

Det seneste indlæg på den officielle Facebook blog, Connecting with the Community, handler om virksomheder, som udvikler deres relationer til kunder, medarbejdere og andre via Pages på Facebook.

Sjovt nok har jeg oplevet at antallet af Pages nyheder i mit News Feed er steget ret markant de sidste dage. Add'er folk i stigende grad Pages eller har Facebook hævet Pages generelle rankscore i News Feed algoritmen for hvilke nyheder, der er relevante?

Jeg tror Facebook gerne har villet skrue op for Pages nyhederne, fordi der i virksomhederne er en vigtig skare af nye brugere. Den virale spredningsfaktor for Pages stiger og det bliver mere lukrativt for virksomheder at investere tid i at opbygge en god Pages-strategi til at promovere deres produkter og gå i dialog med kunderne på den neutrale bane på Facebook.

Julie, 23, studerende - Facebook Interview 4

2008-11-24T12:57:00.001+01:00

Julie møder nye teknologier med skepsis. Sådan var det med mobiltelefonen og sådan var det med Facebook. Efter noget tid former hun sin egen måde at bruge teknologien på. Hun bruger den ikke ukritisk, men hun bruger den aktivt når hun kan se fordele ved teknologien. Hun har ikke noget behov for at være konstant online eller tilgængelig, men hun kan alligevel godt lide at følge med i, hvad andre laver. Når hun tænder computeren tjekker hun altid politiken.dk, sin mail og sin Facebook. Hun laver jævnligt research til det mentale mode-kompas på H&M’s hjemmeside og andre steder, hvor hun kan blive opdateret på de nyeste trends.

Hun bruger især Facebook til at arrangere events med forskellige grupper fra hendes virkelige verden. Hun synes det er mere overskueligt, nemmere og en sjovere måde at aftale detaljer på. Hun synes også det er spændende at kunne følge med i hvad folk, hun ikke ser til dagligt, tænker, laver og hvem de laver det med.

Del 1

Del 2

Citater:

Men altså først kører jeg lige ned for at få et overblik over, hvad der er sket i mine venners liv... Jeg udvælger ud fra, hvad jeg finder interessant i øjeblikket. Det jeg synes er saftigst måske. Det er jo også lidt en sladderportal.

Når vi skal lave noget sammen så er det supernemt at arrangere på Facebook. Man inviterer dem man vil have med til eventet og så kan man snakke sammen om hvilken dato så alle kan sige hvornår de kan, og også diskutere hvad der skal foregå til arrangementet. Det er Facebook virkelig virkelig godt til.

Men der er mange som jeg ikke har kontakt til på andre måder end Facebook. Fx mødes jeg stadig med alle pigerne fra min gamle arbejdsplads, men ud af 10 piger er jeg kun på mobil og mail med 3 af dem.

Facebook Interview 2 - Kirsten, 54, Socialrådgiver

2008-11-24T01:18:00.001+01:00

Kirsten er så småt ved at være fortrolig med sin mobiltelefon. Hun skriver gerne lange mails som i deres form stadig mere minder om traditionelle breve end emails. Hun synes IT kan være smart, men ofte føles det som et skridt frem og to tilbage. Hun bruger computeren og internettet både på arbejde og derhjemme. På arbejde synes hun at den elektroniske journalisering tager for meget tid fra arbejdet med hendes klienter.

Hun tilmeldte sig Facebook fordi hun troede hun kunne få flere oplysninger om en forening som hun i forvejen støttede. Selv om hun ikke kunne det, har hun ikke fået slettet sin profil endnu. Hun kan godt lide at hun får tilsendt billeder (bliver tagget) fra hendes venner, men hun ville dog hellere få dem på mailen, da hun ikke altid husker at tjekke sin Facebook. Hun kan godt lide tanken om at hun via Facebook kan sprede kendskabet til de bevægelser hun støtter, men hun er ikke så vild med at sidde foran skærmen og bladre rundt på de der sider.

Del 2

Facebook Interview 1 – Ditte, 18 år, gymnasieelev

2008-11-19T17:42:00.005+01:00

Ditte er indfødt på nettet. Hun er vokset op med det sociale netværk Arto, så Facebook er egentlig ikke så nyt for hende. MSN kører altid når hun laver lektier og hun sender så mange sms’er på en dag at Fri SMS er kategorisk i hendes telefonabonnement.

Hun og hendes veninder har lagt mærke til at reklamerne på Facebook er mere målrettet dem end på fx politiken.dk. Fx har de lagt mærke til at man kan få afbleget tænder for 300 kr. og at Only har lanceret en Webshop. De kan især godt lide reklamer for livsstilsprodukter.
Hun er venner med nogle kendte danskere på Facebook, fordi det er en mere personlig måde at få updates og høre nye sange end andre steder på nettet. Hun tror hun vil blive ved med at bruge Facebook i fremtiden, men dog mere professionelt – til at brande hende selv.

Optagelse del 2. Om reklamerne på Facebook og andre sociale medier:

Transkribering:
I1: Hvorfor oprettede du din profil?
S1: Fordi min storebror gennem længere tid havde anbefalet det. Til sidst bukkede jeg under for presset.
I2: Kun pres fra din storebror?
S2 Nej, flere og flere fra min klasse også.
I3: Brugte du Facebook hver dag?
S3: lige i starten ja. Der sad jeg nogle timer hver dag, var lidt nørdet med det. Fandt venner og tilføjede en masse. Tilmeldte mig en masse grupper.
I4: Hvad fik dig til at komme tilbage til sitet fra gang til gang?
S4: Spændingen i om nogen havde tilføjet en, og komme ind og se hvordan det stod til med folks liv, status og personlige oplysninger osv.

I5: Tjekker du folks statusbeskeder eller hvad de laver jævnligt?
S5: Når jeg kommer ind tjekker jeg ”home”, alle mine venners nyeste opdateringer. Tjekker alle invitationer til foredrag og arrangementer. Men det er ikke fordi jeg har behov for at komme derind hver dag.
I6 Hvad bruger du Facebook til, nu og på sigt?
S6 primært at holde kontakt til gamle klassekammerater. Og så er jeg medlem af nogle forskellige grupper eller foredragsarrangementer, som jeg ikke kan få oplysninger om andre steder end Facebook, så der er jeg nød til at holde mig ajour.
I7: hvornår bruger du Facebook?
S7: der sent om aften når man har lidt tid efter lektierne, eller når man ikke lige kan tage sig sammen. Nogle i min klasse gør det omme i skolen, i pauserne, så tjekker de lige deres Facebook. Men så fanatisk er jeg ikke.
I8: er der mange der gør det?
S8: der er nok 3 fra min klasse.
I9: Er der nogen der har Facebook på mobilen?
S9: nej, ikke så vidt jeg ved.

I10: fordele og ulemper ved Facebook?
S10: Fx nu har jeg vennegrupper for min folkeskole, 10. Klasse og gymnasium – på den måde har jeg fået kontakt med folk som jeg ikke har snakket med i 2-3 år. Det synes jeg er meget spændende fordi så kan man følge med i folks liv. Måske hvis man på et tidspunkt skal aftale noget jubilæumshalløj, så kan man gøre det på Facebook.

I11: nogle ting du har studset over?
S11: Jeg blev overrasket i valgkampen, sidste år i Danmark, at det lige pludselig blev in for politikerne at benytte sig af at være på Facebook og få så mange venner som muligt. Det synes jeg var sådan lidt… medieperverst. Men nu er jeg faktisk medlem af sådan en støttegruppe for Obama…
I12: Var du inde og tjekke nogen politikeres sider?
S12: Ja, Anders Fogh, for jeg skulle da lige se hvordan og hvorledes med alle de venner han snakkede om.
I13: Men det synes du var lidt mærkeligt?
S13: Jeg ved ikke om jeg synes det var decideret mærkeligt. Jeg synes det var en lidt finurlig brug af det virtuelle at man lige pludselig skulle have personlige venner, altså inde på nettet. Altså det er jo ikke nogen han kender. Og så kørte medierne det op til sådan en kamp med Fogh og Thorning om hvem der kunne få flest venner på Facebook.
I14: Ville du synes det på samme måde var mærkeligt hvis en virksomhedsdirektør, fx Straarup fra Danske Bank, havde 2000 venner på Facebook?
S14: et eller andet sted, ja, men måske ville vennerne bare være et udtryk for at folk måske beundrede hans arbejde eller faglige kompetencer. Forskellen er at politikerne benyttede sig af det i valgkampen… jeg synes det var sådan et lidt ulækkert forsøg på at gøre sig jordnær og ven med alle sine vælgere, hvorimod med sådan en direktør er det måske bare sjovt at være ven med. Det ville måske forbedre folks indtryk af at han ikke bare var sådan en kapitalistisk førerhan som bare styrede sit firma med hård hånd, men at han var mere jordnær og folkelig.
I15: kunne du finde på at blive venner med en fra et firma du syntes var rigtig sejt?
S15: ja, det kunne jeg godt.
I16: Er du venner med nogen kendte personer?
S16: Omar Mazouk og en københavnsk rapper der hedder Zaki.
I17: tjekker du så deres profiler?
S17: Ja, nogen gange. Fx var jeg inde at se Omars sidste standup show og jeg ved at han benytter Facebook som formidling til hans nye shows, og så vil jeg jo gerne ind og tjekke ud hvornår de kommer osv. Og med Zaki, så lægger han sange ind løbende på Facebook hvor man kan høre dem og det benytter jeg nogen gange, men jeg sidder ikke og kigger på deres personlige beskeder med venner – det er lidt uinteressant.
I18: Men kan man ikke finde deres sange og tour updates på deres hjemmesider?
S18: Jo, men når man nu er venner med dem på Facebook, så er det måske lidt mere personligt at gå ind og tjekke deres side. Fx når man sidder og hører Zakis nye sang, så kan man foroven se hans profilbillede hvor der står hans fødeby og alder og status ”jeg er lidt stresset for tiden, men nyder sommeren”… og så bliver det hele lidt mere hyggeligt end hvis man bare går ind på youtube og hører dem.

I19: Nogen negative ting ved at bringe sin person ud på nettet?
S19: Der er dem som flere gange om dagen opdaterer deres humør, lægger familiebilleder ind af små børn og hundehvalpe og forretningsrejser – der tænker man nogen gange: wow, prøv at have et liv i virkeligheden! Frem for bare at sidde derinde og nørde den af hele tiden. Mine veninder ville nok tænke om mig hvis man kunne se jeg var online hele tiden ved at skifte humør og lægge tusind billeder ind – ja, så ville de nok lige prikke til mig og sige jeg skulle bruge noget mere tid i den virkelige verden.
I20: Stikke hovedet op over overfladen?
S20: Ja, præcis.
I21: Du lader altså nogen gange være med at gøre noget for ikke at vise at du er online?
S21: Altså nogen gange har jeg lyst til at skrive et eller andet i mit humør, men så tænker jeg over at både dem jeg er venner med og også deres venner kan se det jeg skriver. Jeg føler også det kan blive lidt for personligt.

I22: Har du lagt mærke til de reklamer, der er på sitet?
S22: Ja, helt sikkert! lige nu kører de sådan nogen kampagner med at man kan få afbleget tænder for 300 kr., og ikke kun mig selv, men mange af mine veninder har trykket på det link, fordi at det appellerer til os... og det samme med forskellige andre reklamer, fx tøjmærket Only de havde lanceret en webshop hvor man kunne bestille tøj – den har jeg også været inde at tjekke ud...
I23: Hvor meget lægger du mærke til reklamerne i forhold til på andre hjemmesider?
S23: Det kommer lidt an på om der er noget at lave inde på Facebook, hvis jeg fx ikke har fået en masse beskeder eller venneanmodninger, så sidder jeg og kigger rundt på reklamerne… jeg lægger måske mere mærke til dem end på politiken.dk, der kigger jeg overhovedet ikke på reklamerne, der er de kun en irritationsfaktor, hvor inde på Facebook lægger jeg mærke til dem og tænker selvfølgelig også over at de virkelig har sørget for at lægge nogle reklamer som også henvender sig til de målgrupper der er at finde derinde…
I24: Så du synes altså de er godt kørende med reklamerne?
S24: Jeg synes ikke der er for mange, det er ikke sådan at det irriterer mig, men havde der været proppet med reklamer, så man virkelig fik det indtryk at det kun kunne køre rundt med 10 reklamer der ligger og fylder, så ville jeg overhovedet ikke bruge Facebook.
I25: Er det bestemte produkter som du synes passer når du er på Facebook?
S25: Jeg tror meget det er livsstilsprodukter. Jeg har også lagt mærke til at der har været nogle reklamer for livsstilsmagasiner og biler osv. Så det er ikke fx bank-reklamer, men meget noget som appellerer til ens livsstil og det ydre.

I26: Er du på andre sociale medier?
S26: Fra jeg var 12-15 år kunner jeg nemt ruge mange timer efter skole på at sidde på Arto – og senere Meet your messenger… for meget spam og reklamer, men det er måske bare ikke min målgruppe længere.
I27: Men du sagde at du overvejer at få en blog?
S27: Ja, der er jo mange forskellige måder man kan komme ud med sine synspunkter og holdninger. Avisen med læserbreve, men også blog-funktionen, fx følger jeg med i nogle blogs og kender også nogle der tjener penge på det. Ikke så meget for at tjene penge, men det er fedt at have en side hvor man kan give sine meninger frit løb. Også fordi det er i det virtuelle, det er lidt spændende hvis andre går ind og læser det og kommenterer på det.

I28: Tror du at du vil blive ved med at bruge Facebook?
S28: Ja, det tror jeg faktisk. Ofte er sådan nogle steder døgnfluer, men nu har jeg fået etableret en masse vennegruppe og foreninger og arrangementer. Specielt det med vennegrupperne – der er mange af mine gamle klassekammerater hvis numre jeg ikke har og ikke lige kan skaffe, men så har jeg dem på Facebook, så hvis jeg skal have fat i dem eller benytte mig af deres kontakter, så har jeg dem på Facebook.
I29: Vil du bruge Facebook til andre ting i fremtiden?
S29: Ja, når jeg begynder at studerer på Uni og skal ud på arbejdsmarkedet og skabe en karriere, så tror da også jeg vil bruge det til at have nogle professionelle kontakter. Nu er det mere personlige bånd og venskaber. Men i fremtiden bruger jeg det måske mere professionelt – til at brande mig selv.
I30: Du ser det som en brandplatform?
S30: Ja, sådan kan man sagtens se det. Supplerende med en blog hvor kan komme mere ind på holdninger og meninger, og så kan man have en henvisning til ens Facebook hvor folk kan tjekke det formelle: hvor man bor, hvor gammel man er og ens CV osv.

Velkommen

2008-11-19T15:26:00.000+01:00

Velkommen til mit speciale om marketing på Facebook. Eller i hvert fald til det, der en dag skal blive mit speciale.

På cirka 2 år har 1,6 millioner (!!) danskere tilmeldt sig Facebook. Jeg tager ud og snakker med nogen af dem for at finde ud af, hvad de laver på og med Facebook, og hvad der motiverer dem.

Men hvorfor er Facebook så spændende for virksomhederne?
Fordi Facebook er det nye Google. Google ændrede den måde forbrugere søger information på og dermed ændredes vilkårene for markedsføring af produkter. Nu ændrer Facebook, hvordan forbrugerne modtager og skaber ny information. Vilkårene for marketing ændrer sig igen.

Velkommen til Facebook Marketing!