24. november 2008

Julie, 23, studerende - Facebook Interview 4

Julie møder nye teknologier med skepsis. Sådan var det med mobiltelefonen og sådan var det med Facebook. Efter noget tid former hun sin egen måde at bruge teknologien på. Hun bruger den ikke ukritisk, men hun bruger den aktivt når hun kan se fordele ved teknologien. Hun har ikke noget behov for at være konstant online eller tilgængelig, men hun kan alligevel godt lide at følge med i, hvad andre laver. Når hun tænder computeren tjekker hun altid politiken.dk, sin mail og sin Facebook. Hun laver jævnligt research til det mentale mode-kompas på H&M’s hjemmeside og andre steder, hvor hun kan blive opdateret på de nyeste trends.

Hun bruger især Facebook til at arrangere events med forskellige grupper fra hendes virkelige verden. Hun synes det er mere overskueligt, nemmere og en sjovere måde at aftale detaljer på. Hun synes også det er spændende at kunne følge med i hvad folk, hun ikke ser til dagligt, tænker, laver og hvem de laver det med.

Del 1


Del 2

Citater:
Men altså først kører jeg lige ned for at få et overblik over, hvad der er sket i mine venners liv... Jeg udvælger ud fra, hvad jeg finder interessant i øjeblikket. Det jeg synes er saftigst måske. Det er jo også lidt en sladderportal.
Når vi skal lave noget sammen så er det supernemt at arrangere på Facebook. Man inviterer dem man vil have med til eventet og så kan man snakke sammen om hvilken dato så alle kan sige hvornår de kan, og også diskutere hvad der skal foregå til arrangementet. Det er Facebook virkelig virkelig godt til.
Men der er mange som jeg ikke har kontakt til på andre måder end Facebook. Fx mødes jeg stadig med alle pigerne fra min gamle arbejdsplads, men ud af 10 piger er jeg kun på mobil og mail med 3 af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar