10. december 2008

Marketing via Events og oplevelser på Facebook

Events kan med Facebook mere end hidtil påvirke et brands værdi og lange produkter over disken.

Buzzen og effekten er potentielt større:

a) i tiden op til eventen, hvor tilmeldinger dukker op i nyhedsfeeds og selv folk, som ikke kan/vil komme til selve eventen, alligevel går ind og tjekker den oplevelse de går glip af,

b) under selve eventen, hvor Viral Mavens uploader billeder fra deres mobiler (især ved unikke eller eksklusive events som fx Sensation – den hvide fest i Parken),

c) og i evalueringen bagefter, som ofte foregår på event-siden med uploads af billeder, links til ekstern nyhedsdækning, videoer og hype omkring, hvor fedt det var.

Events er et af de centrale, mest brugte elementer på Facebook. I praksis spreder events sig lynhurtigt fra ven til ven på Facebook. Mine indledende interviews med Facebook brugere viser også meget positive holdninger til events-delen. Fx var 2 af mine 6 pilot-respondenter interesserede i at spillestedet Vega oprettede deres koncerter som events på Facebook.

Den virale spredningsfaktor er potentielt meget høj for Facebook Events og de mange succesfulde eksempler (fx Kongens Have festen, Night Music Gallery på SMK og CPH:DOX 2008) viser med al tydelighed at information om offline events har fundet sit online hjem: Facebook.

Den potentielle ROI (Revenue Of Investment) på events har altså aldrig været højere, påstår jeg.

Men hvis man vil lave en gratis event, er det vigtigt at tænke ind i designet at udgifterne skal være faldende som funktion af antal deltagende, da eventens opfattede værdi vil være faldende jo længere væk de tilmeldte kommer fra den initielle målgruppe, som eventen blev seedet til af virksomheden.
For at modvirke faldende værdi kan man forsøge at designe events med netværksfordele, hvor eventens opfattede værdi stiger jo flere deltagende der er (fx fodbold i Parken), eller man kan lave forskellige diskriminerende foranstaltninger for at tiltrække det rette mix af forbrugere, meningsdannere og presse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar