Markedsføring på Facebook
- Hvad virker, og hvad siger forbrugerne?
Download specialet
How I Get Free Traffic from ChatGPT in 2025 (AIO vs SEO)
9 måneder siden
27. marts 2009
Trustpilots anbefalings-score: En word-of-mouth aggregator
Forbrugeranbefalinger får større og større betydning og det er derfor vigtigt for virksomheder at monitorere og løbende arbejde på at forbedre deres anbefalings-score, som man fx kan måle via metoden Net Promoter Score.
Et nyt dansk internet-værktøj, Trustpilot, giver faktisk et godt fingerpeg om ens Net Promoter Score in real time. Siden indsamler brugeranmeldelser af virksomheder, så forbrugerne kan se hvad andre forbrugere siger om en given virksomhed – både som en akkumuleret score eller forbrugeren kan læse hver enkelt anmeldelse. Potentielle kunder i behovsafklaringsprocessen kan altså se et akkumuleret tal for, hvor tilfredse andre kunder er med virksomheden – en slags word-of-mouth aggregrator eller på mere jævnt dansk: en anbefalings-score-maskine. (se eksempel med mobilselskaber)
Så hvis virksomheden ikke måler sine kunders tilfredshed, så gør kunderne det selv på gennemsigtigheds-sider som Trustpilot, og sådanne sider er populære, fordi forbrugerne i deres evaluering af brands lægger stor vægt på, hvad andre kunder fortæller og anbefaler.
Et eksempel på anmeldelser af mobilselskaber på Trustpilot
Et nyt dansk internet-værktøj, Trustpilot, giver faktisk et godt fingerpeg om ens Net Promoter Score in real time. Siden indsamler brugeranmeldelser af virksomheder, så forbrugerne kan se hvad andre forbrugere siger om en given virksomhed – både som en akkumuleret score eller forbrugeren kan læse hver enkelt anmeldelse. Potentielle kunder i behovsafklaringsprocessen kan altså se et akkumuleret tal for, hvor tilfredse andre kunder er med virksomheden – en slags word-of-mouth aggregrator eller på mere jævnt dansk: en anbefalings-score-maskine. (se eksempel med mobilselskaber)
Så hvis virksomheden ikke måler sine kunders tilfredshed, så gør kunderne det selv på gennemsigtigheds-sider som Trustpilot, og sådanne sider er populære, fordi forbrugerne i deres evaluering af brands lægger stor vægt på, hvad andre kunder fortæller og anbefaler.
Et eksempel på anmeldelser af mobilselskaber på Trustpilot
Anbefalinger af mobilselskaber på Trustpilot - en KPI og et markedsføringsredskab
Det ville ikke overraske mig, at de dårligst anbefalede mobilselskaber på forbrugeranmelder-siden Trustpilot også er dem, som laver mest push marketing i form af betalte reklamer, personligt salg osv..
Virksomheder med dårlig anbefalings-score skal således betale et større beløb for hver ny kunde, hvorimod BiBoB, som ligger nr. 1 på Trustpilot, på 5 måneder fik 40.000 kunder via først og fremmest word-of-mouth, men også fra pr-opmærksomhed i den trykte presse og på relevante sites online (bl.a. afledt af den store buzz og pull fra engagerede kunder).
Vi googler virksomheden, inden vi køber
Selv hvis en forbruger har besluttet sig for at købe fra en virksomhed, så påstår Trustpilot at halvdelen af alle kunder først ville google virksomheden, inden de foretager deres køb. Jeg tror faktisk tallet er højere og det vil utvivlsomt stige i takt med at forbrugerne bliver opmærksomme på anvendeligheden af at bruge andres anmeldelser via fx Google som en fast måde til at validere deres valg og skabe tryghed før et køb.
Man kan tilføje en Trustpilot Guard til sin Firefox browser, hvorved virksomhedernes anbefalings-score på Trustpilot automatisk dukker op på Googles søgeresultatside ved siden af titlen.
Her er jeg fx en forbruger, som søger på udbyderen ”3”. Jeg ser et rødt advarselssignal, og fører jeg musen henover signalet, kan jeg se 3’s Trustpilot score på 38 (ud af 100), som er baseret på 160 ratings:
Dernæst kunne jeg gå ind og læse anmeldelserne, eller jeg kunne bare vælge at droppe 3 fra mit Consideration Set. Googler jeg ”Telmore” eller ”BiBoB”, kan jeg se, at de har en score på henholdsvis 84 og 95, hvilket ser noget pænere ud. Her BiBoB:
Disse resultater ville bekræfte, at jeg var på rette vej og kunne lede mig direkte til min købsbeslutning, da jeg netop brugte Google til at bekræfte mig i mit produktvalg.
Trustpilot ændrer på evalueringen af Googles søgeresultat
Havde jeg brugt Google til at få et overblik over de forskellige leverandører indenfor en produktkategori, ville Trustpilot-resultatet have betydning for min vurdering af søgeresultaterne. Tidligere ville jeg have vurderet resultaterne ud fra Googles rangering af dem og mit eget kendskab til dem, men med denne information fra forbrugerne tilgængelig direkte på søgeresultatssiden, betyder en søgemaskineoptimeret hjemmeside i top 3 på Google ikke længere nødvendigvis en masse trafik.
Kompenserende Push Marketing mister effekten
Kundetilfredshed er altså ekstremt vigtigt i takt med at forbrugernes anmeldelser af virksomheder bliver mere og mere synlige. Selv hvis 3 via Push Marketing i form af fx en banner ad på pol.dk havde tiltrukket min opmærksomhed med et godt tilbud eller et kønt ansigt, og jeg havde klikket mig ind på deres hjemmeside med et køb i tankerne, så ville min Trustpilot Guard lyse mørkerødt og på grund af de dårlige anmeldelser advare mig kraftigt mod virksomheden.
Som resultat af forbrugernes stigende share of voice bliver negativ kundetilfredshed et større og større problem for markedsførere. Således bliver aggressive online Push Marketing strategier, hvis de bygger på en negativ Net Promoter Score, i stigende grad besværliggjort af intelligente browsere og oplyste forbrugere.
Som Kotler siger om vigtige megatrends på sin hjemmeside:
Virksomheder med dårlig anbefalings-score skal således betale et større beløb for hver ny kunde, hvorimod BiBoB, som ligger nr. 1 på Trustpilot, på 5 måneder fik 40.000 kunder via først og fremmest word-of-mouth, men også fra pr-opmærksomhed i den trykte presse og på relevante sites online (bl.a. afledt af den store buzz og pull fra engagerede kunder).
Vi googler virksomheden, inden vi køber
Selv hvis en forbruger har besluttet sig for at købe fra en virksomhed, så påstår Trustpilot at halvdelen af alle kunder først ville google virksomheden, inden de foretager deres køb. Jeg tror faktisk tallet er højere og det vil utvivlsomt stige i takt med at forbrugerne bliver opmærksomme på anvendeligheden af at bruge andres anmeldelser via fx Google som en fast måde til at validere deres valg og skabe tryghed før et køb.
Man kan tilføje en Trustpilot Guard til sin Firefox browser, hvorved virksomhedernes anbefalings-score på Trustpilot automatisk dukker op på Googles søgeresultatside ved siden af titlen.
Her er jeg fx en forbruger, som søger på udbyderen ”3”. Jeg ser et rødt advarselssignal, og fører jeg musen henover signalet, kan jeg se 3’s Trustpilot score på 38 (ud af 100), som er baseret på 160 ratings:
Dernæst kunne jeg gå ind og læse anmeldelserne, eller jeg kunne bare vælge at droppe 3 fra mit Consideration Set. Googler jeg ”Telmore” eller ”BiBoB”, kan jeg se, at de har en score på henholdsvis 84 og 95, hvilket ser noget pænere ud. Her BiBoB:
Disse resultater ville bekræfte, at jeg var på rette vej og kunne lede mig direkte til min købsbeslutning, da jeg netop brugte Google til at bekræfte mig i mit produktvalg.Trustpilot ændrer på evalueringen af Googles søgeresultat
Havde jeg brugt Google til at få et overblik over de forskellige leverandører indenfor en produktkategori, ville Trustpilot-resultatet have betydning for min vurdering af søgeresultaterne. Tidligere ville jeg have vurderet resultaterne ud fra Googles rangering af dem og mit eget kendskab til dem, men med denne information fra forbrugerne tilgængelig direkte på søgeresultatssiden, betyder en søgemaskineoptimeret hjemmeside i top 3 på Google ikke længere nødvendigvis en masse trafik.
Kompenserende Push Marketing mister effekten
Kundetilfredshed er altså ekstremt vigtigt i takt med at forbrugernes anmeldelser af virksomheder bliver mere og mere synlige. Selv hvis 3 via Push Marketing i form af fx en banner ad på pol.dk havde tiltrukket min opmærksomhed med et godt tilbud eller et kønt ansigt, og jeg havde klikket mig ind på deres hjemmeside med et køb i tankerne, så ville min Trustpilot Guard lyse mørkerødt og på grund af de dårlige anmeldelser advare mig kraftigt mod virksomheden.
Som resultat af forbrugernes stigende share of voice bliver negativ kundetilfredshed et større og større problem for markedsførere. Således bliver aggressive online Push Marketing strategier, hvis de bygger på en negativ Net Promoter Score, i stigende grad besværliggjort af intelligente browsere og oplyste forbrugere.
Som Kotler siger om vigtige megatrends på sin hjemmeside:
“Companies must pay attention to the fact that customers are getting more educated and have better tools such as the Internet at their disposal to buy with more discrimination. Power has been passing from the manufacturer to the distributor, and now is passing to the customer. The customer is King.”
Èt tal bestemmer din virksomheds potentiale på Facebook: Net Promoter Score
Dette indlæg handler faktisk om kundetilfredshed – som et mål i sig selv, men i høj grad også som et marketing-redskab. Jeg forsøger således her at forklare, hvorfor ”tilfredse kunder er den bedste reklame”. Men indlægget handler selvfølgelig også om Facebook, for det er der forbrugerne er online, og det er der de kommunikerer med hinanden og med virksomhederne lige nu. Derfor er Facebook interessant for jeres virksomhed, men kun hvis det kan bidrage til bundlinjen.
Et enkelt spørgsmål til virksomhedens kunder giver jer et billede af, hvor godt I vil klare jer på Facebook:
Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale [virksomhed x / brand x] til en ven eller kollega?
Fra Netpromoter.com, som ejer varemærket NPS
Net Promoter Score (NPS) bruges til at måle, om en virksomheds kunder er så tilfredse med virksomheden (eller et produkt), at de vil anbefale den til andre. Dermed har NPS stor betydning for ens virale spredningsfaktor (positivt så vel som negativt).
NPS udregnes på baggrund af et spørgsmål til ens kunder, om sandsynligheden på en skala fra 0-10 for, at kunden vil anbefale produktet/virksomheden. (Derefter kan virksomheden, for at få nyttig feedback, stille forbrugeren et åbent spørgsmål til, hvad der kunne give virksomheden en højere score.)
NPS er % promoters (dem der giver 9 eller 10) fratrukket % detractors (dem der giver 1-6). Normal NPS ligger mellem 10-30 %, mens nogle brands er væsentligt højere som fx Harley-Davidson (81%), Amazon (73%) og eBay (71%).
Hvad fortæller NPS?
Virksomhederne kan således bruge deres NPS til at vurdere, hvor positivt forbrugerne taler om dem og dermed få et billede af, hvordan virksomheden vil blive modtaget på sociale netværk som Facebook.
Hvis ens virksomhed ligger i den gode ende af NPS-skalaen, bør virksomheden gøre alt for at facilitere forbruger-til-forbruger og forbruger-virksomhed-forbruger kommunikation. Rådet lyder altså: opret profiler på Facebook og Twitter og lav en strategi for at udnytte virksomhedens positive sociale graf.
Hvis virksomheden derimod ligger i den dårlige ende af NPS-skalaen, bør man først arbejde på at få tilfredse kunder og dermed en bedre NPS score, før man ligefrem faciliterer og lægger navn til at forbrugerne ytrer deres overvejende negative oplevelser med ens brand. Virksomheder med utilfredse kunder skal dog ikke regne med at kommunikationen ikke foregår, blot de stikker hovedet mellem benene, så opgaven med at rette op på kundetilfredsheden skal have allerhøjeste prioritet, hvis virksomheden vil vækste i informationssamfundet 2.0.
Baggrund: udviklingen fra en-til-mange til mange-til-mange markedskommunikation
I de sidste mange år er virksomhedens traditionelle share of voice (bl.a. via reklamemateriale og hjemmeside) af den totale markedskommunikation faldet betydeligt. Derimod får forbrugernes egne vurderinger og anbefalinger mere og mere share of voice transmitteret online via fora, emails, blogs, videoer og til ens netværk på Facebook via statusbeskeder, Grupper/Pages, billeder og så videre. Virksomhederne er faktisk inviteret med i samtalen på de sociale netværk, hvis de følger normerne om at være åbne, lyttende og talende, som allerede blev beskrevet tilbage i 1999 i the Cluetrain Manifesto.
Undersøgelser viser at forbrugere i højere grad bliver interesserede i produkter, hvis de læser om produkterne på brugerfora, end hvis de læser om dem på virksomhedernes hjemmesider. Som modsætning til virksomhedens utroværdige marketing-lingo, sagde forbrugerne i en undersøgelse ”that they did not consider information about a company junk if it came from a person that they know.” Flere og flere forbrugere taler med andre forbrugere, og endnu flere forbrugere tuner ind på ”forbrugerkanalen” via Google, når de skal evaluere forskellige brands.
Så forbrugernes kommunikation om produkter er i stigende grad en vigtig om end ukontrollerbar marketingkanal for virksomhederne i takt med at forbrugernes share of voice stiger. Derfor er det for det første vigtigt, at forbrugerne vil anbefale ens produkter og for det andet, at det er gjort nemt for dem at videregive deres anbefaling på den måde, de ønsker at gøre det.
Vores NPS er under middel – hvad gør vi?
Virksomheden kunne overveje at bruge de sociale medier aktivt til at ændre deres omdømme som fx Comcast forsøger det på Twitter under profilen Comcastcare, hvor de hjælper kunder med de små 140-tegns beskeder, som alle andre også kan læse med på. Virksomheden viser at de gør noget ved deres kundeservice og samtidig lærer de hvilke problemer deres kunder har, da ikke alle kunder gider bruge virksomhedens egne kundeservice-kanaler.
En undersøgelse fra 1986 viste at kun 5 % af de utilfredse kunder klagede til virksomheden og resten ikke vidste hvor de skulle klage og om det kunne betale sig, og derfor stoppede de med at købe. En anden undersøgelse viser imidlertid at 95 % vil købe hos virksomheden igen, hvis deres klage blev behandlet hurtigt og de vil endda fortælle gennemsnitligt 5 andre forbrugere om deres gode oplevelse og dermed sprede positiv WOM.
Comcast har med deres Twitter-kundeservice forsøgt at sætte strøm til denne WOM-mekanisme. Adskillige artikler på nettet anerkender Comcast for at monitorere forbrugernes kommunikation på nettet i form af blogs og tweets. En søgning på Comcast på search.twitter.com viser dog, at Comcasts stadig har ret utilfredse kunder, men til gengæld svarer Comcast nu på kritikken, hvor det er muligt. Hvis Comcasts kunder brokker sig over et løsbart problem, så skriver Comcast til dem med et løsningsforslag via ComcastCare eller en af deres andre profiler og andre forbrugere kan følge med i, hvordan problemet løses. Hvor det er muligt skal løsninger selvfølgelig arbejdes ind i den løbende produktudvikling, så kunderne ikke oplever de samme problemer igen og igen.
I dag gør virksomhederne det meget nemmere for kunderne at klage, og hvis virksomhederne ikke muliggør det selv, så vil andre gøre det som fx Trustpilot eller hadegrupper på Facebook.
Et enkelt spørgsmål til virksomhedens kunder giver jer et billede af, hvor godt I vil klare jer på Facebook:
Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale [virksomhed x / brand x] til en ven eller kollega?
Fra Netpromoter.com, som ejer varemærket NPSNet Promoter Score (NPS) bruges til at måle, om en virksomheds kunder er så tilfredse med virksomheden (eller et produkt), at de vil anbefale den til andre. Dermed har NPS stor betydning for ens virale spredningsfaktor (positivt så vel som negativt).
NPS udregnes på baggrund af et spørgsmål til ens kunder, om sandsynligheden på en skala fra 0-10 for, at kunden vil anbefale produktet/virksomheden. (Derefter kan virksomheden, for at få nyttig feedback, stille forbrugeren et åbent spørgsmål til, hvad der kunne give virksomheden en højere score.)
NPS er % promoters (dem der giver 9 eller 10) fratrukket % detractors (dem der giver 1-6). Normal NPS ligger mellem 10-30 %, mens nogle brands er væsentligt højere som fx Harley-Davidson (81%), Amazon (73%) og eBay (71%).
Hvad fortæller NPS?
Virksomhederne kan således bruge deres NPS til at vurdere, hvor positivt forbrugerne taler om dem og dermed få et billede af, hvordan virksomheden vil blive modtaget på sociale netværk som Facebook.
Hvis ens virksomhed ligger i den gode ende af NPS-skalaen, bør virksomheden gøre alt for at facilitere forbruger-til-forbruger og forbruger-virksomhed-forbruger kommunikation. Rådet lyder altså: opret profiler på Facebook og Twitter og lav en strategi for at udnytte virksomhedens positive sociale graf.
Hvis virksomheden derimod ligger i den dårlige ende af NPS-skalaen, bør man først arbejde på at få tilfredse kunder og dermed en bedre NPS score, før man ligefrem faciliterer og lægger navn til at forbrugerne ytrer deres overvejende negative oplevelser med ens brand. Virksomheder med utilfredse kunder skal dog ikke regne med at kommunikationen ikke foregår, blot de stikker hovedet mellem benene, så opgaven med at rette op på kundetilfredsheden skal have allerhøjeste prioritet, hvis virksomheden vil vækste i informationssamfundet 2.0.
Baggrund: udviklingen fra en-til-mange til mange-til-mange markedskommunikation
I de sidste mange år er virksomhedens traditionelle share of voice (bl.a. via reklamemateriale og hjemmeside) af den totale markedskommunikation faldet betydeligt. Derimod får forbrugernes egne vurderinger og anbefalinger mere og mere share of voice transmitteret online via fora, emails, blogs, videoer og til ens netværk på Facebook via statusbeskeder, Grupper/Pages, billeder og så videre. Virksomhederne er faktisk inviteret med i samtalen på de sociale netværk, hvis de følger normerne om at være åbne, lyttende og talende, som allerede blev beskrevet tilbage i 1999 i the Cluetrain Manifesto.
Undersøgelser viser at forbrugere i højere grad bliver interesserede i produkter, hvis de læser om produkterne på brugerfora, end hvis de læser om dem på virksomhedernes hjemmesider. Som modsætning til virksomhedens utroværdige marketing-lingo, sagde forbrugerne i en undersøgelse ”that they did not consider information about a company junk if it came from a person that they know.” Flere og flere forbrugere taler med andre forbrugere, og endnu flere forbrugere tuner ind på ”forbrugerkanalen” via Google, når de skal evaluere forskellige brands.
Så forbrugernes kommunikation om produkter er i stigende grad en vigtig om end ukontrollerbar marketingkanal for virksomhederne i takt med at forbrugernes share of voice stiger. Derfor er det for det første vigtigt, at forbrugerne vil anbefale ens produkter og for det andet, at det er gjort nemt for dem at videregive deres anbefaling på den måde, de ønsker at gøre det.
Vores NPS er under middel – hvad gør vi?
Virksomheden kunne overveje at bruge de sociale medier aktivt til at ændre deres omdømme som fx Comcast forsøger det på Twitter under profilen Comcastcare, hvor de hjælper kunder med de små 140-tegns beskeder, som alle andre også kan læse med på. Virksomheden viser at de gør noget ved deres kundeservice og samtidig lærer de hvilke problemer deres kunder har, da ikke alle kunder gider bruge virksomhedens egne kundeservice-kanaler.
En undersøgelse fra 1986 viste at kun 5 % af de utilfredse kunder klagede til virksomheden og resten ikke vidste hvor de skulle klage og om det kunne betale sig, og derfor stoppede de med at købe. En anden undersøgelse viser imidlertid at 95 % vil købe hos virksomheden igen, hvis deres klage blev behandlet hurtigt og de vil endda fortælle gennemsnitligt 5 andre forbrugere om deres gode oplevelse og dermed sprede positiv WOM.
Comcast har med deres Twitter-kundeservice forsøgt at sætte strøm til denne WOM-mekanisme. Adskillige artikler på nettet anerkender Comcast for at monitorere forbrugernes kommunikation på nettet i form af blogs og tweets. En søgning på Comcast på search.twitter.com viser dog, at Comcasts stadig har ret utilfredse kunder, men til gengæld svarer Comcast nu på kritikken, hvor det er muligt. Hvis Comcasts kunder brokker sig over et løsbart problem, så skriver Comcast til dem med et løsningsforslag via ComcastCare eller en af deres andre profiler og andre forbrugere kan følge med i, hvordan problemet løses. Hvor det er muligt skal løsninger selvfølgelig arbejdes ind i den løbende produktudvikling, så kunderne ikke oplever de samme problemer igen og igen.
I dag gør virksomhederne det meget nemmere for kunderne at klage, og hvis virksomhederne ikke muliggør det selv, så vil andre gøre det som fx Trustpilot eller hadegrupper på Facebook.
”For customer-centered companies, customer satisfaction is both a goal and a marketing tool. Companies need to be especially concerned today with their customer satisfaction level because the internet provides a tool for consumers to spread bad word of mouth – as well as good word of mouth – to the rest of the world.” – Kotler, Marketing Management (2009), s. 166
K24-Aarhus, Lærer-studerende - Facebook int. 14
På Facebook siden: Februar 2008
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 10-20 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 30-60 min.
K24 bruger nettet under en time om dagen. Som den eneste informant bruger hun ikke nettet til at læse nyheder, og hun tjekker kun sin mail og Facebook hver anden dag.
Hun bruger meget nettet og især Facebook når hun keder sig. Det tjener altså et rekreativt formål, når hun skal slappe af. Hun deler lejlighed og internet med en veninde. Deres trådløse router har været i stykker et års tid og det betyder at hun skal tilslutte deres fælles LAN-stik til sin bærbar for at gå på nettet. Hvis hun automatisk røg på nettet trådløst, ville hun bruge bl.a. MSN og Facebook meget mere.
Hun blander ikke professionelle kontakter med hendes venner på Facebook. De kan skrive en mail eller ringe, hvis de vil noget. Mailen er vigtigere for hende end Facebook, fordi det er mere seriøse beskeder, som også handler om ens karriere. Som alle andre informanter siger hun, at mobilen er det vigtigste kommunikationsmedie.
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 10-20 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 30-60 min.
K24 bruger nettet under en time om dagen. Som den eneste informant bruger hun ikke nettet til at læse nyheder, og hun tjekker kun sin mail og Facebook hver anden dag.
Hun bruger meget nettet og især Facebook når hun keder sig. Det tjener altså et rekreativt formål, når hun skal slappe af. Hun deler lejlighed og internet med en veninde. Deres trådløse router har været i stykker et års tid og det betyder at hun skal tilslutte deres fælles LAN-stik til sin bærbar for at gå på nettet. Hvis hun automatisk røg på nettet trådløst, ville hun bruge bl.a. MSN og Facebook meget mere.
Hun blander ikke professionelle kontakter med hendes venner på Facebook. De kan skrive en mail eller ringe, hvis de vil noget. Mailen er vigtigere for hende end Facebook, fordi det er mere seriøse beskeder, som også handler om ens karriere. Som alle andre informanter siger hun, at mobilen er det vigtigste kommunikationsmedie.
M29-Aarhus, Marketing-ansvarlig, - Facebook Int. 13
På Facebook siden: September 2008
Antal Facebook venner: 190
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 180+ min.
M29 møder jeg på hans arbejdsplads i Århus, hvor der er højt humør på kontoret.
Han var en af de sidste på Facebook – som så mange andre presset af vennerne. Ligesom M28-Stud.arc. bruger han mere end 3 timer om dagen på nettet, fortrinsvis på nyhedsupdate, men under 10 minutter på Facebook. Selv om han deltager i professionelt udviklende netværk offline og læser meget op på de nyeste trends indenfor hans fag online, så bruger han udelukkende Facebook privat. Han overvejer stadig at oprette en LinkedIn-profil til sine professionelle kontakter.
Han abonnerer på nogle faglige nyhedsbreve, men vil ellers helst selv opsøge informationer på virksomheders hjemmesider. Han anså inden og under interviewet Facebook som en del af privatsfæren, som virksomheder ikke skulle bryde ind i. Sidenhen har han dog revideret sin opfattelse, således at han også ser det som en service for forbrugerne at give dem information, der hvor de er.
Antal Facebook venner: 190
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: hver anden dag
Tid på nettet om dagen: 180+ min.
M29 møder jeg på hans arbejdsplads i Århus, hvor der er højt humør på kontoret.
Han var en af de sidste på Facebook – som så mange andre presset af vennerne. Ligesom M28-Stud.arc. bruger han mere end 3 timer om dagen på nettet, fortrinsvis på nyhedsupdate, men under 10 minutter på Facebook. Selv om han deltager i professionelt udviklende netværk offline og læser meget op på de nyeste trends indenfor hans fag online, så bruger han udelukkende Facebook privat. Han overvejer stadig at oprette en LinkedIn-profil til sine professionelle kontakter.
Han abonnerer på nogle faglige nyhedsbreve, men vil ellers helst selv opsøge informationer på virksomheders hjemmesider. Han anså inden og under interviewet Facebook som en del af privatsfæren, som virksomheder ikke skulle bryde ind i. Sidenhen har han dog revideret sin opfattelse, således at han også ser det som en service for forbrugerne at give dem information, der hvor de er.
13. februar 2009
M28-Aarhus, Arkitektstuderende - Facebook int. 12
På Facebook siden: November 2007
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: en gang om ugen
Tid på nettet om dagen: 180+ min.
Antal Facebook venner: 150
Tid på Facebook om dagen: 0-10 min.
Hvor ofte: en gang om ugen
Tid på nettet om dagen: 180+ min.
M28-Odense, Idrætsstuderende - Facebook Interview 10
På Facebook siden: September 2007
Antal Facebook venner: 500
Tid på Facebook: 20-30 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.
Antal Facebook venner: 500
Tid på Facebook: 20-30 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.
11. februar 2009
M24-Odense, HA-studerende - Facebook Interview 9
På Facebook siden: Januar 2008
Antal Facebook venner: 603
Tid på Facebook: 50-60 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.
Antal Facebook venner: 603
Tid på Facebook: 50-60 min.
Hvor ofte: Flere gange dagligt
Tid på nettet: 60-120 min.
M27-Odense, Økonomi-stud. - Facebook Interview 8
På Facebook siden: August 2007
Antal Facebook venner: 360
Tid på Facebook: 0-10 min.
Hvor ofte: En gang dagligt
Tid på nettet: 30-60 min.
Antal Facebook venner: 360
Tid på Facebook: 0-10 min.
Hvor ofte: En gang dagligt
Tid på nettet: 30-60 min.
3. februar 2009
Salg via reklame kampagne på Facebook
En 24-årig mand fra Odense fortæller om en Facebook Banner Ad, som førte direkte til et salg, videreanbefaling til venner og flere salg. Umiddelbart et eksempel på en kampagne med god konversionsrate, som formentlig kunne hæves endnu mere gennem Social Ads.
I mit interview med M24-Odense beskriver han, hvordan han opdagede billigvoks.dk gennem et banner på Facebook, købte voks over deres webbutik og efter at have oplevet overraskende god service anbefalede siden videre til sine venner (som også har anbefalet den videre).
M24 shopper sjældent over nettet, men i dette tilfælde fik han tillid til billigvoks.dk især i kraft af brugeranmeldelser på Trustpilot.
Vi snakker til sidst i interviewet om fordelene ved at kunne se hvilke webbutikker ens Facebook venner bruger og vil anbefale. Dette kan billigvoks.dk i praksis formidle via Social Ads eller Facebook Connect.
En anden mulighed med stort potentiale (teoretisk set) er Beacon, som dog på trods af informationsfordele for forbrugerne, ikke blev modtaget ret godt da det blev lanceret – især af privacy-grunde.
Jeg har skrevet til billigvoks.dk og spurgt, om de vil dele deres tal på:
I mit interview med M24-Odense beskriver han, hvordan han opdagede billigvoks.dk gennem et banner på Facebook, købte voks over deres webbutik og efter at have oplevet overraskende god service anbefalede siden videre til sine venner (som også har anbefalet den videre).
M24 shopper sjældent over nettet, men i dette tilfælde fik han tillid til billigvoks.dk især i kraft af brugeranmeldelser på Trustpilot.
Vi snakker til sidst i interviewet om fordelene ved at kunne se hvilke webbutikker ens Facebook venner bruger og vil anbefale. Dette kan billigvoks.dk i praksis formidle via Social Ads eller Facebook Connect.
En anden mulighed med stort potentiale (teoretisk set) er Beacon, som dog på trods af informationsfordele for forbrugerne, ikke blev modtaget ret godt da det blev lanceret – især af privacy-grunde.
Jeg har skrevet til billigvoks.dk og spurgt, om de vil dele deres tal på:
- Conversionrate (hvor mange klik på annoncen førte til salg / antal klik)
- CPC (cost per click)
- CPS (hvad koster et salg: samlet salg / samlet kampagnepris. Eller: CPC / Conversionrate * 100)
- ROI (CLV / CPS. Customer Lifetime Value / Cost per sale. Customer Lifetime Value er et estimeret tal på den gennemsnitlige værdi af en ny kunde.)
23. januar 2009
M30, Medie-studerende - Facebook Interview 7
(optaget nov-08)
Benjamin, 30, Medie-studerende
Benjamin bruger mest sin mail og går kun på Facebook et par gange om ugen. Han deltager ikke selv med daglige opdateringer og tjekker heller ikke nyhedsfeedet flere gange om dagen som fx Rasmus. Typisk tjekker han via sin mail, om der er en grund til at gå ind på Facebook.
Han synes først og fremmest at Facebook er rigtig godt til at danne grupper og arrangere events, men hvis han alligevel er inde og tilmelde sig et event, kan han da godt finde på lige at tjekke nyhedsfeedet for sjovs skyld og er egentlig meget glad for at nogen gør det levende – så slipper han også for det.
Han opdaterer sig på professionelle emner på Kommunikationsforum og bruger ellers Myspace til at blive inspireret på ny musik. Han har arbejdet med et community på Facebook for Soundvenue, som fungerer som platform for events og lanceringer af nye produkter.
På Facebook siden: Maj 2007
Antal Facebook venner: 200+
Tid på Facebook: 10-20 min.
Tid på nettet: 60-120 min.
Benjamin, 30, Medie-studerende
Benjamin bruger mest sin mail og går kun på Facebook et par gange om ugen. Han deltager ikke selv med daglige opdateringer og tjekker heller ikke nyhedsfeedet flere gange om dagen som fx Rasmus. Typisk tjekker han via sin mail, om der er en grund til at gå ind på Facebook.
Han synes først og fremmest at Facebook er rigtig godt til at danne grupper og arrangere events, men hvis han alligevel er inde og tilmelde sig et event, kan han da godt finde på lige at tjekke nyhedsfeedet for sjovs skyld og er egentlig meget glad for at nogen gør det levende – så slipper han også for det.
Han opdaterer sig på professionelle emner på Kommunikationsforum og bruger ellers Myspace til at blive inspireret på ny musik. Han har arbejdet med et community på Facebook for Soundvenue, som fungerer som platform for events og lanceringer af nye produkter.
På Facebook siden: Maj 2007
Antal Facebook venner: 200+
Tid på Facebook: 10-20 min.
Tid på nettet: 60-120 min.
21. januar 2009
M27, Udvikler - Facebook Interview 6
(interviewet er optaget nov-08)
Rasmus, 27, Udvikler
Rasmus var blandt de første på Facebook i Danmark. En af hans kollegaer, som er nordmand, havde længe anbefalet sitet og prikket til hans nysgerrighed. Da han selv kom på, gjorde han også en aktiv indsats for at sprede sitet til sit netværk.
Rasmus bruger meget tid på nettet og er first mover når det gælder nye sider og teknologier. Han bruger nettet til stort set alt: nyheder, informationssøgning, shopping og spil. Han deltager aktivt i to fora for sine hobbyer: poker og vandski.
Han tjekker Facebook flere gange dagligt for at følge med i, om der er kommet spændende nyt i nyhedsfeedet. Han bekymrer sig om hvordan det, der står om ham og de billeder han bliver tagget i, præsenterer ham som person – især overfor mennesker som han har professionel omgang med.
Rasmus, 27, Udvikler
Rasmus var blandt de første på Facebook i Danmark. En af hans kollegaer, som er nordmand, havde længe anbefalet sitet og prikket til hans nysgerrighed. Da han selv kom på, gjorde han også en aktiv indsats for at sprede sitet til sit netværk.
Rasmus bruger meget tid på nettet og er first mover når det gælder nye sider og teknologier. Han bruger nettet til stort set alt: nyheder, informationssøgning, shopping og spil. Han deltager aktivt i to fora for sine hobbyer: poker og vandski.
Han tjekker Facebook flere gange dagligt for at følge med i, om der er kommet spændende nyt i nyhedsfeedet. Han bekymrer sig om hvordan det, der står om ham og de billeder han bliver tagget i, præsenterer ham som person – især overfor mennesker som han har professionel omgang med.
- Antal Facebook venner: 200+
- Tid på Facebook: 50-60 min.
- Tid på nettet: +180 min.
17. december 2008
Reklamere via Facebook Ads
Jeg har hørt marketingfolk i flere sammenhænge latterliggøre reklamerne på Facebook (og jeg har også gjort det selv). Visuelt er Facebooks gif-reklamer klodsede i forhold til flash-reklamerne på nyhedssites, og relevansmæssigt kan de slet ikke måle sig med reklamerne fra Google Adsense.
Jeg vil dog argumentere for 3 ting:
1) Platformen er faktisk ret intelligent, men intelligensen for hvordan den skal bruges er endnu ikke ret høj
2) Social Ads er banebrydende ved at forene den traditionelle banner ad med eksternt valideret indhold i form af en word of mouth lignende friend endorsement (uddybende post følger)
Her et citat fra Tim Kendall, Facebook’s Director of Monetization:
3) De reklamefolk jeg kender tilhører aldersmæssigt et segment, hvor udbuddet af Facebook reklamer er meget dårligere end for fx de 15-20-årige. Annoncørerne i det yngre segment er vant til at reklamere på sociale netværk som Arto og Meetyourmessenger og udbuddet er måske derfor større og bedre.
Følgende citat fra en 18-årig kvinde illustrerer i hvert fald et positivt forhold til reklamerne på Facebook:
Har du lagt mærke til de reklamer der er på sitet?
En fordel ved at reklamere på sociale netværk som Facebook er at virksomheden kan få mere præcise data end på fx nyhedssite om hvilke segmenter, der klikkede på hvilke reklamer og dermed kan banner-ads på Facebook give værdifuld feedback til evalueringen af produkter og kampagner.
Targeting
Targeting af reklamerne på Facebook giver specielle muligheder . Fx kan basketmærket And1 vælge kun at reklamere for brugere der har skrevet basketball som en interesse eller en virksomhed, som skal finde en erfaren Account Manager, kan vælge kun at annoncere for folk, som har skrevet Account Manager i deres jobtitler eller som er cand.merc.
Mange danske mænd over 25 år har lagt mærke til reklamen for antihårtabs-produktet Toppik og fået sig et billigt grin. Men selve idéen at markedsføre sådan et forfængelighedsprodukt til mænd, når de er et sted, hvor det blandt andet handler om at se godt ud på billeder, er måske ikke helt skudt ved siden af. Men navnet var selvfølgelig ikke så heldigt til det danske marked…
Reklamér for Pages og Events
Med Facebook Ads kan virksomheden målrette sine Pages og Events til de rette segmenter og dermed skabe fundamentet for en optimal spredning af disse gennem seeding til de rette forbrugere.
Facebooks andel af danskernes tid kun overgået af Google
Eftersom Facebook er den side på nettet, hvor danskerne lige nu bruger næstmest tid, burde man som markedsfører i hvert fald undersøge mulighederne for at få del i den opmærksomhed. Nogle produkter er selvfølgelig mere oplagte end andre i forhold til forbrugernes state of mind, når de er på siden. Disse produkter kunne fx være livsstilsprodukter, billetter til sociale events (koncerter, biograffilm, rejser mv.) og jobannoncer.
Negative forhold ved Facebook Ads
Lige nu forurener overvægten af "useriøse" annoncører konteksten for større, velkendte brands. Det kan betyde en negativ co-branding effekt for de kendte brands, hvilket også kan forklare hvorfor disse holder sig væk fra platformen.
Dog kan Social Ads med dens friend endorsement modvirke den negative image-overførsel fra de "useriøse" annoncører.
Jeg vil dog argumentere for 3 ting:
1) Platformen er faktisk ret intelligent, men intelligensen for hvordan den skal bruges er endnu ikke ret høj
2) Social Ads er banebrydende ved at forene den traditionelle banner ad med eksternt valideret indhold i form af en word of mouth lignende friend endorsement (uddybende post følger)
Her et citat fra Tim Kendall, Facebook’s Director of Monetization:
3) De reklamefolk jeg kender tilhører aldersmæssigt et segment, hvor udbuddet af Facebook reklamer er meget dårligere end for fx de 15-20-årige. Annoncørerne i det yngre segment er vant til at reklamere på sociale netværk som Arto og Meetyourmessenger og udbuddet er måske derfor større og bedre.Følgende citat fra en 18-årig kvinde illustrerer i hvert fald et positivt forhold til reklamerne på Facebook:
Har du lagt mærke til de reklamer der er på sitet?
Ja, helt sikkert! Lige nu kører de sådan nogen kampagner med at man kan få afbleget tænder for 300 kr., og ikke kun mig selv, men mange af mine veninder har trykket på det link, fordi at det appellerer til os... og det samme med forskellige andre reklamer, fx tøjmærket Only, de havde lanceret en webshop, hvor man kunne bestille tøj – den har jeg også været inde at tjekke ud...Hvor meget lægger du mærke til reklamerne i forhold til på andre hjemmesider?
Det kommer lidt an på om der er noget at lave inde på Facebook, hvis jeg fx ikke har fået en masse beskeder eller venneanmodninger, så sidder jeg og kigger rundt på reklamerne… jeg lægger måske mere mærke til dem end på politiken.dk, der kigger jeg overhovedet ikke på reklamerne, der er de kun en irritationsfaktor, hvor inde på Facebook lægger jeg mærke til dem og tænker selvfølgelig også over at de virkelig har sørget for at lægge nogle reklamer som også henvender sig til de målgrupper der er at finde derinde…Præcise data
En fordel ved at reklamere på sociale netværk som Facebook er at virksomheden kan få mere præcise data end på fx nyhedssite om hvilke segmenter, der klikkede på hvilke reklamer og dermed kan banner-ads på Facebook give værdifuld feedback til evalueringen af produkter og kampagner.
Targeting
Targeting af reklamerne på Facebook giver specielle muligheder . Fx kan basketmærket And1 vælge kun at reklamere for brugere der har skrevet basketball som en interesse eller en virksomhed, som skal finde en erfaren Account Manager, kan vælge kun at annoncere for folk, som har skrevet Account Manager i deres jobtitler eller som er cand.merc.
Mange danske mænd over 25 år har lagt mærke til reklamen for antihårtabs-produktet Toppik og fået sig et billigt grin. Men selve idéen at markedsføre sådan et forfængelighedsprodukt til mænd, når de er et sted, hvor det blandt andet handler om at se godt ud på billeder, er måske ikke helt skudt ved siden af. Men navnet var selvfølgelig ikke så heldigt til det danske marked…
Reklamér for Pages og Events
Med Facebook Ads kan virksomheden målrette sine Pages og Events til de rette segmenter og dermed skabe fundamentet for en optimal spredning af disse gennem seeding til de rette forbrugere.
Facebooks andel af danskernes tid kun overgået af Google
Eftersom Facebook er den side på nettet, hvor danskerne lige nu bruger næstmest tid, burde man som markedsfører i hvert fald undersøge mulighederne for at få del i den opmærksomhed. Nogle produkter er selvfølgelig mere oplagte end andre i forhold til forbrugernes state of mind, når de er på siden. Disse produkter kunne fx være livsstilsprodukter, billetter til sociale events (koncerter, biograffilm, rejser mv.) og jobannoncer.
Negative forhold ved Facebook Ads
Lige nu forurener overvægten af "useriøse" annoncører konteksten for større, velkendte brands. Det kan betyde en negativ co-branding effekt for de kendte brands, hvilket også kan forklare hvorfor disse holder sig væk fra platformen.
Dog kan Social Ads med dens friend endorsement modvirke den negative image-overførsel fra de "useriøse" annoncører.
16. december 2008
Sales Promotion - Tilbud på Facebook
Det er næppe en kontroversiel påstand, når jeg siger, at de mennesker, som kigger i tilbudsaviser og gerne står i kø i en halv time for gratis is, også gerne finder tilbud på Facebook. Derfor kan virksomheder via særlige tilbud i Grupper, Events eller Pages updates skabe opmærksomhed om deres produkter.
Grupper er især gode til at sprede tilbud bredt til så mange som muligt og dermed til at ramme nye kunder, fx hvis ens produkt er overset og dets egenskaber er gode nok til at kunderne også efter tilbuddet forventes at foretrække produktet.
Events signalerer at tilbuddet også fører en oplevelse med sig, som fx en tøjbutik der holder åbent sent om aftenen for kunder med kundekort eller en konkurrence, hvor deltagerne kan vinde sponsorerede produkter. Målet med events er således ikke kun at lange produkter over disken, men også at skabe en brand-oplevelse.
Tilbudspromotionen via Pages sender man ud som en Page Update, der har samme funktioner som e-mail marketing. Den sendes til forbrugere som allerede er fan af ens Page, hvorfor dette middel kan være godt, hvis man vil give sine loyale kunder noget tilbage i form af et eksklusivt tilbud eller hvis man vil lancere et nyt produkt og sikre sig at virksomhedens influential buyers og evangelists prøver produktet. Det forudsætter naturligvis at virksomheden i forvejen har fået rekrutteret de rette personer fra målgruppen til Pagen.
Sales Promotions på Facebook er altså et billigt og godt middel til at distribuere relevant indhold til de rigtige forbrugere.
For Events og Pages kræver det dog at virksomheden forinden har investeret i at opbygge en relevant kundedatabase på Facebook, men Sales Promotions kan også være et led i at opbygge virksomhedens Facebook platform, hvis ens tilbud har viralt potentiale.
Grupper er især gode til at sprede tilbud bredt til så mange som muligt og dermed til at ramme nye kunder, fx hvis ens produkt er overset og dets egenskaber er gode nok til at kunderne også efter tilbuddet forventes at foretrække produktet.
Events signalerer at tilbuddet også fører en oplevelse med sig, som fx en tøjbutik der holder åbent sent om aftenen for kunder med kundekort eller en konkurrence, hvor deltagerne kan vinde sponsorerede produkter. Målet med events er således ikke kun at lange produkter over disken, men også at skabe en brand-oplevelse.
Tilbudspromotionen via Pages sender man ud som en Page Update, der har samme funktioner som e-mail marketing. Den sendes til forbrugere som allerede er fan af ens Page, hvorfor dette middel kan være godt, hvis man vil give sine loyale kunder noget tilbage i form af et eksklusivt tilbud eller hvis man vil lancere et nyt produkt og sikre sig at virksomhedens influential buyers og evangelists prøver produktet. Det forudsætter naturligvis at virksomheden i forvejen har fået rekrutteret de rette personer fra målgruppen til Pagen.
Sales Promotions på Facebook er altså et billigt og godt middel til at distribuere relevant indhold til de rigtige forbrugere.
For Events og Pages kræver det dog at virksomheden forinden har investeret i at opbygge en relevant kundedatabase på Facebook, men Sales Promotions kan også være et led i at opbygge virksomhedens Facebook platform, hvis ens tilbud har viralt potentiale.
12. december 2008
Marketing Public Relations (MPR) - PR på Facebook
MPR bygger på det ældre begreb publicity, som dækker over udfordringen at sælge produkter gennem ikke-betalt promovering i redaktionelle indslag i medierne. Det var et svar på reklamernes faldende effekt på forbrugeren og erkendelsen af at forbrugeren lytter mere til medierne og andre forbrugere end virksomhedernes marketing-materiale.
Og MPR har kun fået større og større udredelsespotentiale i takt med at medie-verdenen er vokset og blevet mere kompleks med blogs, niche-fora, anmelder-sites og mange andre agenter.
Facebook er anno 2008 en af de store arenaer for Marketing PR.
Fra Facebook til forsiden af Berlingske
Der er utallige eksempler på artikler på dagbladenes nyhedssider, som er startet som en Gruppe på Facebook. En person eller en organisation har oprettet en gruppe med et budskab eller et formål, som folk derefter har tilmeldt sig og når nok har tilmeldt sig, så er det blevet et signal til medierne om at her er en god historie, som derefter er blevet broadcastet. Den brede mediedækning har i sig selv en positiv betydning, men den medfører også en stigning i søgningen på budskabet, gruppen eller afsenderen.
Udfordringen for virksomhedernes MPR-folk er at søsætte og følge op på gennemtænkte kampagner til dette medieunivers.
De konkrete værktøjer til at skabe Marketing PR er ifølge Kotler:
Publikationer, events, sponsorater, nyheder, taler, samfundsnyttige aktiviteter og en klar visuel identitet.
MPR værktøjer virksomhederne kan bruge på Facebook
Events:
som omtalt spreder events sig hurtigt via Facebook, hvilket kan medføre ekstra opmærksomhed fra broadcast-medierne, da tilslutningen er et klart signal om at der vil være læsere til artikler om eventen.
Sponsorater:
non-profit-industrien får generelt meget opmærksomhed på Facebook, hvorfor det bør tænkes ind i sponsorater, at de også kan aktiveres på Facebook.
Nyheder:
Som nævnt er Grupper højst anvendelige til at sprede et budskab, hvilket sagtens kunne være om et nyt produkt, et glemt produkt eller en interessant produktkategori. Virksomheder kan også oprette Pages til at pushe nyheder til den vigtige del af målgruppen, som selv har anmodet om at være de første til at få nyheder ved at blive fan af siden (permission marketing). Disse agenter (bloggere, first-movers, journalister mv.), som kan have forskellige grunde til at abonnere på nyhederne, vil ofte have en interesse i at være med til at sprede virksomhedens nyheder videre til deres egne målgrupper.
Måske kan disse personer nås via traditionelle Permission Marketing midler som nyhedsmails og RSS, men Pages på Facebook giver nye muligheder for at informationer i form af tekst, billeder og videoer nemt kan distribueres og samtidig kan ens Page sprede sig viralt i netværket og gennem søgning eksternt på Google og internt på Facebook.
Taler:
Online real time streamede taler (fx Obamas brug af gratistjenesten Ustream) kan fx annonceres som events via Facebook og dermed både spredes viralt og give en oplevelse af at talen faktisk sker på et bestemt tidspunkt i et bestemt rum. Den skabte opmærksomhed fra real-time eventen forhøjer søgningen på det afledte virale video produkt, som bagefter kan spredes via Youtube (eller Facebook Video som nu med HD og embedding bliver mere og mere konkurrencedygtigt).
Samfundsnyttige aktiviteter:
Ligesom med sponsorater kan virksomheden med fordel promovere og sprede deres samfundsnyttige aktiviteter på Facebook – ikke for at profitere direkte på dem, men for at sprede det gode budskab til så mange som muligt.
Og MPR har kun fået større og større udredelsespotentiale i takt med at medie-verdenen er vokset og blevet mere kompleks med blogs, niche-fora, anmelder-sites og mange andre agenter.
Facebook er anno 2008 en af de store arenaer for Marketing PR.
Fra Facebook til forsiden af Berlingske
Der er utallige eksempler på artikler på dagbladenes nyhedssider, som er startet som en Gruppe på Facebook. En person eller en organisation har oprettet en gruppe med et budskab eller et formål, som folk derefter har tilmeldt sig og når nok har tilmeldt sig, så er det blevet et signal til medierne om at her er en god historie, som derefter er blevet broadcastet. Den brede mediedækning har i sig selv en positiv betydning, men den medfører også en stigning i søgningen på budskabet, gruppen eller afsenderen.
Udfordringen for virksomhedernes MPR-folk er at søsætte og følge op på gennemtænkte kampagner til dette medieunivers.
De konkrete værktøjer til at skabe Marketing PR er ifølge Kotler:
Publikationer, events, sponsorater, nyheder, taler, samfundsnyttige aktiviteter og en klar visuel identitet.
MPR værktøjer virksomhederne kan bruge på Facebook
Events:
som omtalt spreder events sig hurtigt via Facebook, hvilket kan medføre ekstra opmærksomhed fra broadcast-medierne, da tilslutningen er et klart signal om at der vil være læsere til artikler om eventen.
Sponsorater:
non-profit-industrien får generelt meget opmærksomhed på Facebook, hvorfor det bør tænkes ind i sponsorater, at de også kan aktiveres på Facebook.
Nyheder:
Som nævnt er Grupper højst anvendelige til at sprede et budskab, hvilket sagtens kunne være om et nyt produkt, et glemt produkt eller en interessant produktkategori. Virksomheder kan også oprette Pages til at pushe nyheder til den vigtige del af målgruppen, som selv har anmodet om at være de første til at få nyheder ved at blive fan af siden (permission marketing). Disse agenter (bloggere, first-movers, journalister mv.), som kan have forskellige grunde til at abonnere på nyhederne, vil ofte have en interesse i at være med til at sprede virksomhedens nyheder videre til deres egne målgrupper.
Måske kan disse personer nås via traditionelle Permission Marketing midler som nyhedsmails og RSS, men Pages på Facebook giver nye muligheder for at informationer i form af tekst, billeder og videoer nemt kan distribueres og samtidig kan ens Page sprede sig viralt i netværket og gennem søgning eksternt på Google og internt på Facebook.
Taler:
Online real time streamede taler (fx Obamas brug af gratistjenesten Ustream) kan fx annonceres som events via Facebook og dermed både spredes viralt og give en oplevelse af at talen faktisk sker på et bestemt tidspunkt i et bestemt rum. Den skabte opmærksomhed fra real-time eventen forhøjer søgningen på det afledte virale video produkt, som bagefter kan spredes via Youtube (eller Facebook Video som nu med HD og embedding bliver mere og mere konkurrencedygtigt).
Samfundsnyttige aktiviteter:
Ligesom med sponsorater kan virksomheden med fordel promovere og sprede deres samfundsnyttige aktiviteter på Facebook – ikke for at profitere direkte på dem, men for at sprede det gode budskab til så mange som muligt.
10. december 2008
Marketing via Events og oplevelser på Facebook
Events kan med Facebook mere end hidtil påvirke et brands værdi og lange produkter over disken.
Buzzen og effekten er potentielt større:
a) i tiden op til eventen, hvor tilmeldinger dukker op i nyhedsfeeds og selv folk, som ikke kan/vil komme til selve eventen, alligevel går ind og tjekker den oplevelse de går glip af,
b) under selve eventen, hvor Viral Mavens uploader billeder fra deres mobiler (især ved unikke eller eksklusive events som fx Sensation – den hvide fest i Parken),
c) og i evalueringen bagefter, som ofte foregår på event-siden med uploads af billeder, links til ekstern nyhedsdækning, videoer og hype omkring, hvor fedt det var.
Events er et af de centrale, mest brugte elementer på Facebook. I praksis spreder events sig lynhurtigt fra ven til ven på Facebook. Mine indledende interviews med Facebook brugere viser også meget positive holdninger til events-delen. Fx var 2 af mine 6 pilot-respondenter interesserede i at spillestedet Vega oprettede deres koncerter som events på Facebook.
Den virale spredningsfaktor er potentielt meget høj for Facebook Events og de mange succesfulde eksempler (fx Kongens Have festen, Night Music Gallery på SMK og CPH:DOX 2008) viser med al tydelighed at information om offline events har fundet sit online hjem: Facebook.
Den potentielle ROI (Revenue Of Investment) på events har altså aldrig været højere, påstår jeg.
Men hvis man vil lave en gratis event, er det vigtigt at tænke ind i designet at udgifterne skal være faldende som funktion af antal deltagende, da eventens opfattede værdi vil være faldende jo længere væk de tilmeldte kommer fra den initielle målgruppe, som eventen blev seedet til af virksomheden.
For at modvirke faldende værdi kan man forsøge at designe events med netværksfordele, hvor eventens opfattede værdi stiger jo flere deltagende der er (fx fodbold i Parken), eller man kan lave forskellige diskriminerende foranstaltninger for at tiltrække det rette mix af forbrugere, meningsdannere og presse.
Buzzen og effekten er potentielt større:
a) i tiden op til eventen, hvor tilmeldinger dukker op i nyhedsfeeds og selv folk, som ikke kan/vil komme til selve eventen, alligevel går ind og tjekker den oplevelse de går glip af,
b) under selve eventen, hvor Viral Mavens uploader billeder fra deres mobiler (især ved unikke eller eksklusive events som fx Sensation – den hvide fest i Parken),
c) og i evalueringen bagefter, som ofte foregår på event-siden med uploads af billeder, links til ekstern nyhedsdækning, videoer og hype omkring, hvor fedt det var.
Events er et af de centrale, mest brugte elementer på Facebook. I praksis spreder events sig lynhurtigt fra ven til ven på Facebook. Mine indledende interviews med Facebook brugere viser også meget positive holdninger til events-delen. Fx var 2 af mine 6 pilot-respondenter interesserede i at spillestedet Vega oprettede deres koncerter som events på Facebook.
Den virale spredningsfaktor er potentielt meget høj for Facebook Events og de mange succesfulde eksempler (fx Kongens Have festen, Night Music Gallery på SMK og CPH:DOX 2008) viser med al tydelighed at information om offline events har fundet sit online hjem: Facebook.
Den potentielle ROI (Revenue Of Investment) på events har altså aldrig været højere, påstår jeg.
Men hvis man vil lave en gratis event, er det vigtigt at tænke ind i designet at udgifterne skal være faldende som funktion af antal deltagende, da eventens opfattede værdi vil være faldende jo længere væk de tilmeldte kommer fra den initielle målgruppe, som eventen blev seedet til af virksomheden.
For at modvirke faldende værdi kan man forsøge at designe events med netværksfordele, hvor eventens opfattede værdi stiger jo flere deltagende der er (fx fodbold i Parken), eller man kan lave forskellige diskriminerende foranstaltninger for at tiltrække det rette mix af forbrugere, meningsdannere og presse.
Markedskommunikation på Facebook
På Facebook er hele det traditionelle kommunikationsmix i spil. Jeg vil her give en indledende beskrivelse af, hvordan virksomhederne kan bruge hver enkelt kanal i kommunikationsmixet på Facebook til at markedsføre deres produkter. Jeg tager udgangspunkt i de 6 kanaler fra Philip Kotlers figur 1.5.
Kotler skriver (2006, s. 538):
“The starting point in planning marketing communications is an audit of all the potential interactions that customers in the target market may have with the brand and the company. For example, someone interested in purchasing a new computer might talk to others, see television ads, read articles, look for information on the internet, and look at computers in a store.”
Pointen er at målgruppen går gennem mange forskellige faser og befinder sig mange forskellige steder i købsbeslutningsprocessen. Virksomheden har mulighed for at gå i daolog med og påvirke forbrugerne i hver enkelt fase – og Facebook kan bruges til at understøtte de 6 forskellige kanaler, som virksomheden kan kommunikere til markedet igennem.
Kommunikationskanalerne kan deles op i (posts kommer løbende):
Ikke-personlige kommunikationskanaler:
Events og oplevelser
Marketing Public Relations
Sales Promotion
Facebook Ads
Personlige kommunikationskanaler:
Direct Marketing
Personligt salg
Kotler skriver (2006, s. 538):“The starting point in planning marketing communications is an audit of all the potential interactions that customers in the target market may have with the brand and the company. For example, someone interested in purchasing a new computer might talk to others, see television ads, read articles, look for information on the internet, and look at computers in a store.”
Pointen er at målgruppen går gennem mange forskellige faser og befinder sig mange forskellige steder i købsbeslutningsprocessen. Virksomheden har mulighed for at gå i daolog med og påvirke forbrugerne i hver enkelt fase – og Facebook kan bruges til at understøtte de 6 forskellige kanaler, som virksomheden kan kommunikere til markedet igennem.
Kommunikationskanalerne kan deles op i (posts kommer løbende):
Ikke-personlige kommunikationskanaler:
Events og oplevelser
Marketing Public Relations
Sales Promotion
Facebook Ads
Personlige kommunikationskanaler:
Direct Marketing
Personligt salg
26. november 2008
Litteraturliste - Facebook Marketing
Løbende opdateret liste over litteratur til mit speciale:
Bøger:
Schumann & Thorson (2007): Internet Advertising
Haugtvedt et. al (2005): Online Consumer Psychology
Philip Kotler (2006): Marketing Management, 12th ed. Kapitel 1, 13th ed. (2009)
Burns, Alvin C. & Bush, Ronald F. (2003): Marketing Research, 4th ed.
Kvale, Steiner (1997): Interview - En Introduktion Til Det Kvalitative Forskningsinterview
Specialer:
Vestergaard, Karsten ; Lund Laursen, Troels (2008): Sig det videre… - Netværksbaseret markedsføring på Facebook.com. Aalborg Universitet.
Larsen, Malene Charlotte (2005): Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Aalborg Universitet.
Artikler:
Firat, A. Fuat and Shultz, Clifford J. (1997): From segmentation to fragmentation: Markets and marketing strategy in the postmodern era. European Journal of Marketing
Schindler, Robert M. and Bickart, Barbara (2005): Published Word of Mouth: Referable, Consumer-Generated Information on the Internet. Online Consumer Psychology.
Lewis et. Al. (2005): Understanding Pass-Along Emails: Motivations and Behaviours of Viral Consumers. Online Consumer Psychology.
Meeyoung Cha et. Al. (2008): Characterizing Social Cascades in Flickr.
Diverse guides og blogs:
Facebook.com (2008): Facebook Insider's Guide to Viral Marketing
se også "blogs jeg læser" og "links" i højre side
Links:
Vendor Relationship Management
Bøger:
Schumann & Thorson (2007): Internet Advertising
Haugtvedt et. al (2005): Online Consumer Psychology
Philip Kotler (2006): Marketing Management, 12th ed. Kapitel 1, 13th ed. (2009)
Burns, Alvin C. & Bush, Ronald F. (2003): Marketing Research, 4th ed.
Kvale, Steiner (1997): Interview - En Introduktion Til Det Kvalitative Forskningsinterview
Specialer:
Vestergaard, Karsten ; Lund Laursen, Troels (2008): Sig det videre… - Netværksbaseret markedsføring på Facebook.com. Aalborg Universitet.
Larsen, Malene Charlotte (2005): Ungdom, venskab og identitet - en etnografisk undersøgelse af unges brug af hjemmesiden Arto. Aalborg Universitet.
Artikler:
Firat, A. Fuat and Shultz, Clifford J. (1997): From segmentation to fragmentation: Markets and marketing strategy in the postmodern era. European Journal of Marketing
Schindler, Robert M. and Bickart, Barbara (2005): Published Word of Mouth: Referable, Consumer-Generated Information on the Internet. Online Consumer Psychology.
Lewis et. Al. (2005): Understanding Pass-Along Emails: Motivations and Behaviours of Viral Consumers. Online Consumer Psychology.
Meeyoung Cha et. Al. (2008): Characterizing Social Cascades in Flickr.
Diverse guides og blogs:
Facebook.com (2008): Facebook Insider's Guide to Viral Marketing
se også "blogs jeg læser" og "links" i højre side
Links:
Vendor Relationship Management
Robert, 27, studerende - Facebook Interview 5
Robert er vokset op med computeren. Fra spil på Commodore 64 til musikproduktion på Macen. Han er af natur early adapter, men sætter i visse sammenhænge en stolthed i at fravælge teknologier og gå imod strømmen. Han lever et aktivt liv og kommer i mange forskellige lag af samfundet.
Hans forhold til Facebook er kompliceret. Han bruger Facebook til mange forskellige ting: at kommunikere med forskellige venner og vennegrupper, at re-connecte med folk og at arrangere og deltage i events. Alligevel er han lidt skeptisk overfor Facebook, som han synes er mudret i omfanget af relationer og informationer. Der er så meget støj at det bliver svært at tage stilling til det hele. Han tror ikke Facebook vil eksistere om tre år, men at noget nyt vil have afløst det.
Del 1: generelt
Del 2: om kendte på Facebook, Pages og Facebook kontra andre kommunikationsmedier
Hans forhold til Facebook er kompliceret. Han bruger Facebook til mange forskellige ting: at kommunikere med forskellige venner og vennegrupper, at re-connecte med folk og at arrangere og deltage i events. Alligevel er han lidt skeptisk overfor Facebook, som han synes er mudret i omfanget af relationer og informationer. Der er så meget støj at det bliver svært at tage stilling til det hele. Han tror ikke Facebook vil eksistere om tre år, men at noget nyt vil have afløst det.
Del 1: generelt
Del 2: om kendte på Facebook, Pages og Facebook kontra andre kommunikationsmedier
Abonner på:
Opslag (Atom)
